Dag 38 - 25/5 2011 - Olveiroa til Verdens ende (Finisterre) 38,85km

Vågnede kl.05.17 og besluttede at komme afsted. Skulle nå at gå til verdens ende, bade i havet, brænde mit tøj, slappe af, købe souvenirs og returnere til Santiago. En bustur på 3 timer. Så jeg forlod alberguet som en af de første kl.05.45 i komplet mørke. Fik brugt min lommelygte for første gang. En fantastisk morgen på mange måder. Hørte kun en fjern gøen, en enkelt frø og en brusende flod det første stykke tid. Startede i 14grader og skyfrit, så eminent syn da solen kom fri af horisonten efter halvanden times vandring. Fik en gang tostada og café con leche på det eneste optankningssted på de første 20km efter en time. Havde heldigvis gode ben, så benene fik idag frie tøjler, så det gik over stok og sten. Kikkede efter havet hver gang man kom over en høj. Så efter 13km kom synet endelig. Det var langt væk havet, men det var der. Og det blev endnu større efter 16km, klokken præcis 09.11 kom jeg til en top og en ubeskrivelig udsigt bredte sig! Kunne se helt til Fisterra by og verdens ende, selvom der stadig var 20km at gå endnu. Der blev jeg sågu rørt - en del. Så gik det kraftigt nedad og ankom til dagens første by efter 20km. Herfra var resten af turen utrolig flot samtidig med den var træls, idet man gik for det meste på landevejen. Og ikke nok med det, så har det været den dårligst afmærkede etape af dem alle. Mistede retningen flere gange undervejs og måtte spørge om vej. Efter 28km kom jeg så tæt på vandet at jeg bare måtte ned og soppe lidt - dejligt. Kæmpede mig videre, var efterhånden blevet enormt varmt, kl.9 var der allerede 24grader og ikke en vind rørte sig. Ankom endelig til Fisterra by, hvor jeg kikkede kort efter souvenirs inden siesta tid, men uden held. Fik også ringet og booket seng til i nat i Santiago. Fortsatte mod verdens ende, som ligger 3 km længere væk end Fisterra. Opad, med ømme fødder, havde gået 35 km på dette tidspunkt, men det var utrolig flot. Ankom til 0,00km stenen og verdens ende ved halv tre tiden og var helt færdig. Fortsatte de sidste par meter så langt ud på pynten som jeg kunne, satte mig ned og var lidt emotionel et godt stykke tid. Hele caminoen fløj forbi i hurtig gengivelse med landskaber, venner og alle de oplevelser man har fået og jeg var vel det man kalder dybt rørt. Ja, jeg tudede. Nogle brændte deres bh på pynten, nogen deres sovepose. Jeg overholdt brandforbudet og hang min gamle t-shirt op i en mast, hvor der i forvejen hang alskens tøj og støvler. Mødte folk både på vejen op og ned, som jeg kendte og fik en snak med. Kom ned til Fisterra by igen, var heldigvis begyndt at blæse lidt. Gik lidt rundt og kikkede, købte et par stykker empanada som jeg spiste på alberguet. Fik også mit diplom for turen til Finisterre og fik lov at tage et bad på alberguet inden jeg skulle med bussen tilbage til Santiago kl.19. Sidder nu i bussen og genkender steder jeg har gået de sidste 3 dage. Nu er caminoen slut og man skal til at omstille sig til hverdagen derhjemme igen. Ligger utroligt fjernt lige nu, og så vil tiden vise, hvad man kan bruge denne oplevelse til. Det er vist noget jeg skal tygge lidt på og vende og dreje lidt. Jeg kan jo starte nu her i bussen :-)