tirsdag den 24. maj 2011

Dag 37 - Negreira til Olveiroa, 34,65km

Dagen igår sluttede med at Gabriele og jeg igen fik blæksprutte. Både som pulpo og som chin...et eller andet, og så brød til - Guf! Et glas rioja på vej hjem og så i seng. Idag ud på en lang tur med afgang kl.7. Mødte efter nogle kilometer en pige som jeg kom i snak med. Efter vi havde snakket 5 minutter på engelsk, spurgte hun så hvor jeg var fra og svarede selvfølgelig Dinamarca. Det var hun så også, så vi slog over i dansk ;-) Hun hed Nanna og var endda fra Århus, så hun er næsten nabo til mig. Vi fulgtes nogle kilometer og fik snakket en masse. Efter Santiago er der ikke så mange cafeer og indkøbssteder mere, så man skal lige tænke sig lidt om, inden man går forbi en vandpost eller en café. Idag var der efter sigende ingen indkøbsmuligheder de sidste 20km, og så er det rart at have mad med i rygsækken. Startede lidt op og ned igen idag, men fladede lidt ud til sidst. Startede i overskyet vejr, men ved frokosttid forsvandt skyerne og eftermiddagen blev skyfri og varm. Gik egentlig ret hurtigt, men var alligevel heldig kun at få den sidste seng. Mange efter mig måtte enten nøjes med madras, et dyrt værelse eller ingenting. Underligt at alt er fyldt så tidligt på sæsonen. Til gengæld lugter der af kolort i hele byen, som ikke er ret stor. To barer/restauranter og ingen indkøbsmuligheder. Spiste aftensmad med Nanna og Gabriele på den ene restaurant og gav €8,50 for en stor portion makaroni til forret, kylling med rigtige kartofler til hovedret og flan (slags budding) til dessert. Selvfølgelig med vin inkluderet. Sagde også farvel til Gabriele, som jeg nok ikke ses imorgen. Manana er det så sidste etape. Bliver vildt underligt. Glæder mig ubeskriveligt til at komme hjem, men kunne godt have tænkt mig at overnatte i Finisterre, så man lige kunne få solnedgangen med og ikke skulle haste tilbage til Santiago straks man kom dertil. Skal jo med flyveren torsdag morgen.

2 kommentarer:

  1. se nu bare at komme hjem... du trænger også til en barbering
    Hilsen Bokseren..

    SvarSlet
  2. Halløj - så er vandringen vist ovre for denne gang! Det ser ikke ud til at askeskyen kommer til at genere din flytur hjem - phewww.
    Vi henter dig i Hadsten - giv lige lyd hvis forsinkelse eller lignende. SES Sus og unger

    SvarSlet