Dag 33 - Ventas de Narón til Melide, 27,50km

Vågnede tidligt og udsovet, så på rutinen fik jeg pakket alt sammen i mørke og kom afsted kl.6.30. Tidligste afgang til nu. Det var mørkt og ret tåget, så det var svært at se pilene ud af den lille by, som lå langt ude på landet, men det lykkedes. Og så en lille gyser...... Efter 1km op ad en bakke med masser af træer og ikke andet hørte jeg pludselig en masse intens gøen ca. 200m foran mig. På grund af tågen og mørket kunne jeg kun se 20m frem. Ikke specielt uhyggeligt, MEN så hørte jeg en voldsom brølen tæt på hundegøen. Min hjerne sagde det var lyden af en hidsig bjørn! Bette havde nogle dage forinden fortalt om en dansker der blev angrebet af en bjørn på caminoen sidste år og jeg ønskede ikke at blive den næste, så jeg begyndte at gå tilbage. Men jeg skiftede alligevel mening og begav mig i retning af de larmende dyr omend meget langsomt. Vinden var heldigvis imod mig så i det mindste kunne uhyret ikke lugte mig. Så på tæer listede jeg mig ind på dyrene så stille jeg kunne. Vejen svingede så lidt til venstre og en mur langs vejen dukkede op på højre side. Jeg kom tættere på hundenes gøen og bjørnens brølen. Kunne høre hundene lige på den anden side af muren gø og knurre ad noget og bjørnen brøle yderligere 20m væk fra mig. Kunne også høre en klokke, så jeg tror hundene skulle passe på nogle får. Der var ingen huse i nærheden såvidt jeg kunne se i mørket. Prøvede forsigtigt at kikke for at få bekræftet at det var en bjørn, men det var for utydeligt. Jeg passerede stedet med den voldsomste gøen, satte farten væsentligt op og gik meget hurtigt - stadig på tæer og i meget rask tempo. Ned af bakken og kikkede mig over skulderen for hver 20m, for at se og kunne time, hvornår jeg skulle smide rygsækken og håbe på bæstet ville stille sig tilfreds med et æble og et par mueslibar. Men den kom ikke og nu ved jeg ikke om det var en 500kg frådende bjørn eller en rigtig stor hund som bare var rigtig god til at imitere en bjørn. Formentlig det sidste, men jeg var glad for jeg lige havde været på toilettet inden jeg forlod alberguet lidt forinden ;-) Nå, men jeg fortsatte derudaf i tågen og fik gået nogle kilometer, mens jeg tænkte på hvad der mon kunne ha stået på min gravsten. Måske man kun ville ha fundet et billigt lommekamera med nogle meget rystede billeder på!? Kom til Palas del Rei, men fortsætte igennem. Benene var også gode idag, så det kørte bare derudaf. Som de sidste par dage gik det i zigzag gennem enge, små gårde og små byer på gamle stier overskygget af meget gamle træer. Tågen lettede, skyerne lettede og jeg ankom til Melide i høj solskin. Blev indlogeret på albergue (5€). Vasket t-shirt og trusser og gik en tur i byen, som for mig er lidt kedelig. Mødte Gabrielle på refugiet og aftalte at spise aftensmad sammen. Melide er kendt for deres pulpo, som sælges på pulperiaer. Det er blæksprutte, skåret i mundrette bidder. Gabrielle havde som den italiener han er, inviteret to spanske piger med ud at spise. Og han vidste hvor man fik det bedste pulpo - restaurant Ezequil. Det var vildt lækkert. Skal helt sikkert ha pulpo igen en af dagene. Så fik vi en tallerken pebre, som var stegte. Nogen gange kommer kokken stærk chili i en af pebrene, så vi sad og holdt øje med hinandens ansigter når vi proppede en i munden. To dage til Santiago og seks dage til jeg ser ungerne igen :-)