Dagbog/blog over min 37 dages pilgrimsvandring på 870 km fra Saint Jean Pied de Port i Frankrig til Santiago de Compostela og Finisterre i Spanien, i perioden 16. april til 26. maj 2011.
torsdag den 19. maj 2011
Dag 32 - Barbadelo til Ventas de Narón, 31,77km
Startede ud som den første fra morgenen kl.7. Og jeg så ikke andre pilgrimme før efter godt 7km. Og pudsigt nok var det Gabrielle der lige var kommet og sad og fik morgenmad på en café, hvor jeg også havde planlagt at spise morgenmad. Havde lige kort forinden passeret 100km stenen (til Santiago - foto) inden jeg mødte ham. Efter vi er kommet til Galicien, står der km-sten for hver 500m. Igen perfekt vejr og vejen gik gennem enge og små byer, zig zag mellem oldgamle egetræer, stendiger, kokasser, mv. Meget flot. Duftede først og så det første eucalyptustræ, som også er et kendetegn på Galicien. Fik empanada til frokost i Portomarin efter at have krydset en meget høj bro over floden Minõ. Herefter gik det opad de næste 13km, men jeg havde gode ben idag, så jeg fløj afsted. Nu har jeg jo også varmet op i over en måned. Nej, ikke fordi det skal gå stærkt, men idag nød jeg virkelig bare at trave derudad i varmen. Ankom til Casa Molar ved 16-tiden i 30grader iflg. termometeret. Her bor kun ca.15 pilgrimme og to af dem var danskere, fra Hou ved Hals nord for Limfjorden. De havde gået fra Burgos. Byen jeg er i er lille, meget lille. Her er absolut intet at se eller lave, når man først har været i bad og vasket tøj. Og for sent til at tage en morfar. Skulle da lige være at gå i baren og få en øl :-) Spiste pilgrimsmenu kl.19.30 - det sædvanlige. Ikke noget alternativ. Tidlig i seng = før kl.21. Glæder mig allerede til at komme ud at gå imorgen igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
hej jan
SvarSletgodt gået, vi glæder os meget til
på fredag,når vi ses, nøglen er hentet,
flinke folk,
mmmkhfm.