onsdag den 18. maj 2011

Dag 31 - Triacastela til Barbadelo, 23,1km

Fik en god nats søvn - ingen snorkere. Der var over 10km til dagens første pausested, så jeg besluttede at få lidt morgenmad på café inden jeg forlod Triacastela. Mødte igen Stephan og hans kone Elzabie på vej ud af byen, så vi fulgtes de første ca. 8km. Fik hans kort og kan se han hedder Fanie på africaan, som er deres nr1 sprog. Morgenen var overskyet og det var diset, men det blev turen ikke mindre pæn af. Alting var meget frodigt og grønt og der var masser af fuglesang. Blev fanget i en kokø på vej ud på marken. Her er meget landbrug og landskabet kan godt minde om det danske, men landbrugene er væsentlig mindre end i Danmark og bakkerne større. Mødte Gabrielle ved det første stop. Fik et stykke empanada, som er en specialitet her i Galicien. Kød og grøntsager indbagt i noget dej. Lidt som en tærte, men kraftigere dej - Mums. Ronan og Noel dukkede op og vi fulgtes videre. Gabrielle var dog gået lidt før, men mødtes med ham senere. Så klarede det op og det blev varmt og solrigt og landskabet åbnede sig. Ankom til Sarria, hvor jeg først sagde farvel til Noel og Ronan, som sluttede deres tur her. Sagde herefter farvel til Fanie og hans kone, som insisterede på at jeg skulle komme og besøge dem i Syd-Afrika. Fandt en café og fik lidt frokost, hvorefter jeg fortsatte ud af Sarria igen. Satte mig tilfældigvis ved to danske kvinder ved frokosten, som tog caminoen i bus og taxa. Ankom til Casa Carmen alberguet i heden og fik en seng. Iøvrigt som den første. Og der kom kun yderligere to franske kvinder, så vi havde masser af plads - fedt! Megahyggeligt sted som faktisk bare er en stor delvis restaureret bondegård. Meget autentisk. Så kom der lige to store tordenbyger ind over og kølede det hele lidt. Godt jeg ikke var halt idag. Gik en tur efter en morfar og rendte ind i Gabrielle igen, som var på et andet albergue. Blev enige om at spise aftensmad sammen på "mit sted". Fik bl.a en fantastisk hjemmelavet bønnesuppe og nogle gode fif fra Gabrielle om hvor at tage hen i Italien på ferie og hvordan man laver god pasta. Kun 7 vandredage og 198km tilbage. Savner mine unger sindssygt meget!!!

3 kommentarer:

  1. Hej Jan, godt at se at der er gang i benern', og glæd dig nu ikke for meget til at komme hjem til kolde regnfulde Danmark, men forstår godt at du savner dine unger, god tur de næste dage,
    vi ses snart
    Duen

    SvarSlet
  2. Hej Bro

    Hvor er det fantastisk dejligt, at se glæden er tilbage i dine øjne! :-)

    /Søs

    SvarSlet
  3. Jeps - dine unger savner også dig meget!
    Rigtig god tur de næste dage - dejligt at høre at benene er kommet sig nogenlunde. SES Sus

    SvarSlet