Dag 27 - Rabanal del Camino til Molinaseca, 26.10km

Startede ud med at beslutte at gaa dagens etape uden rygsaek. De sidste 13km gaar nedad og flere steder meget stejlt og det er ikke godt for mit ben. Sendte den med rygsaektaxa til Molinaseca og ville gaa med lille vadsaek. Fik morgenmad paa albuerget, som var helt ok taget i betragtning at man selv bestemte hvad man ville betale for det. Samme for overnatningen.
Drog afsted stille og roligt i overskyet vejr. Havde regnet om natten, saa alt virkede fugtigt og det var taaget.
Det gik opad lige fra starten. Solen kom en meget sjaelden gang gennem skylaget og man kunne se det fantastiske landskab sprede sig. Opad det gik og jeg kom til Foncebadòn, hvor det blev til en kop kaffe - ogsaa donation. Ioevrigt ogsaa her Bertelsen gjorde holdt, kunne jeg genkende.
Videre opad, til et af turens hoejdepunkter i mere end en forstand - Cruz de Ferro, eller paa dansk Jernkorset. Alt var taaget, saa der var ikke saa meget at se, selvom det staar i 1505m hoejde.
Her er det man traditionen tro, kan efterlade en sten eller andet, som man gerne vil af med. Underforstaaet - en sten som man har overfoert alt "det daarlige" til, for derefter at efterlade den her.
Jeg smed ogsaa min sten (se foto), som var ladet med alskens daarligdomme helt hjemme fra Hinnerup. Ditte har ogsaa sendt nogle daarlige tanker med den. Saa blev rygsaekken da det lettere og tankerne ligesaa ;o)

Kort efter Jernkorset kommer en anden af turens kuriositeter. Tomás har sit eget lille albergue, med butik, bar mv. Han repraesenterer en lille orden at tempelriddere - efter sigende. Meget....MEGET specielt sted. Havde kort forinden moedt Bette fra Thyholm og vi fik os en cola i hans bar. Alt var fugtigt og koldt, der lugtede, hjaelperne snoeftede, det vrimlede med hunde og katte, men aanden var god ;o)
Fik en lang snak med Bette om dette og hint. Dvs. Bette er rigtig god til at snakke og det virkede som om hun traengte til at snakke dansk. Jeg var kun den anden hun havde moedt paa turen. Hun fristede med at tage en taxa ned af bjerget, som hun havde taenkt sig, men den kom foerst senere og det var hundekoldt, saa jeg besluttede at gaa videre. Havde jo heller ikke rygsaek at slaebe paa.
Og det blev en rigtig god beslutning. Kort efter lettede skyerne og efterhaanden som man kom nedad igen, steg temperaturen drastisk. Faenomenale udsigter!! Turen nedad blev det smukkeste paa turen hidtil med flere flotte smaa byer og jeg havde stort set ikke kameraet i hylsteret. En flot nedtur som blev til en stor "optur" (uha, han tryller med ordene).

Ankom ved halv fem tiden til Molinaseca, som er en rigtig flot by. Skal hen og se paa den om lidt og ha noget at spise. Men albuerget er ogsaa et af de paenere, benet har det bedre, solen skinner og det er varmt, saa jeg er i pi...godt humoer.
Traenger til en stor.......portion salat ;o)