Dag 33 - Ventas de Narón til Melide, 27,50km

Vågnede tidligt og udsovet, så på rutinen fik jeg pakket alt sammen i mørke og kom afsted kl.6.30. Tidligste afgang til nu. Det var mørkt og ret tåget, så det var svært at se pilene ud af den lille by, som lå langt ude på landet, men det lykkedes. Og så en lille gyser...... Efter 1km op ad en bakke med masser af træer og ikke andet hørte jeg pludselig en masse intens gøen ca. 200m foran mig. På grund af tågen og mørket kunne jeg kun se 20m frem. Ikke specielt uhyggeligt, MEN så hørte jeg en voldsom brølen tæt på hundegøen. Min hjerne sagde det var lyden af en hidsig bjørn! Bette havde nogle dage forinden fortalt om en dansker der blev angrebet af en bjørn på caminoen sidste år og jeg ønskede ikke at blive den næste, så jeg begyndte at gå tilbage. Men jeg skiftede alligevel mening og begav mig i retning af de larmende dyr omend meget langsomt. Vinden var heldigvis imod mig så i det mindste kunne uhyret ikke lugte mig. Så på tæer listede jeg mig ind på dyrene så stille jeg kunne. Vejen svingede så lidt til venstre og en mur langs vejen dukkede op på højre side. Jeg kom tættere på hundenes gøen og bjørnens brølen. Kunne høre hundene lige på den anden side af muren gø og knurre ad noget og bjørnen brøle yderligere 20m væk fra mig. Kunne også høre en klokke, så jeg tror hundene skulle passe på nogle får. Der var ingen huse i nærheden såvidt jeg kunne se i mørket. Prøvede forsigtigt at kikke for at få bekræftet at det var en bjørn, men det var for utydeligt. Jeg passerede stedet med den voldsomste gøen, satte farten væsentligt op og gik meget hurtigt - stadig på tæer og i meget rask tempo. Ned af bakken og kikkede mig over skulderen for hver 20m, for at se og kunne time, hvornår jeg skulle smide rygsækken og håbe på bæstet ville stille sig tilfreds med et æble og et par mueslibar. Men den kom ikke og nu ved jeg ikke om det var en 500kg frådende bjørn eller en rigtig stor hund som bare var rigtig god til at imitere en bjørn. Formentlig det sidste, men jeg var glad for jeg lige havde været på toilettet inden jeg forlod alberguet lidt forinden ;-) Nå, men jeg fortsatte derudaf i tågen og fik gået nogle kilometer, mens jeg tænkte på hvad der mon kunne ha stået på min gravsten. Måske man kun ville ha fundet et billigt lommekamera med nogle meget rystede billeder på!? Kom til Palas del Rei, men fortsætte igennem. Benene var også gode idag, så det kørte bare derudaf. Som de sidste par dage gik det i zigzag gennem enge, små gårde og små byer på gamle stier overskygget af meget gamle træer. Tågen lettede, skyerne lettede og jeg ankom til Melide i høj solskin. Blev indlogeret på albergue (5€). Vasket t-shirt og trusser og gik en tur i byen, som for mig er lidt kedelig. Mødte Gabrielle på refugiet og aftalte at spise aftensmad sammen. Melide er kendt for deres pulpo, som sælges på pulperiaer. Det er blæksprutte, skåret i mundrette bidder. Gabrielle havde som den italiener han er, inviteret to spanske piger med ud at spise. Og han vidste hvor man fik det bedste pulpo - restaurant Ezequil. Det var vildt lækkert. Skal helt sikkert ha pulpo igen en af dagene. Så fik vi en tallerken pebre, som var stegte. Nogen gange kommer kokken stærk chili i en af pebrene, så vi sad og holdt øje med hinandens ansigter når vi proppede en i munden. To dage til Santiago og seks dage til jeg ser ungerne igen :-)

Dag 32 - Barbadelo til Ventas de Narón, 31,77km

Startede ud som den første fra morgenen kl.7. Og jeg så ikke andre pilgrimme før efter godt 7km. Og pudsigt nok var det Gabrielle der lige var kommet og sad og fik morgenmad på en café, hvor jeg også havde planlagt at spise morgenmad. Havde lige kort forinden passeret 100km stenen (til Santiago - foto) inden jeg mødte ham. Efter vi er kommet til Galicien, står der km-sten for hver 500m. Igen perfekt vejr og vejen gik gennem enge og små byer, zig zag mellem oldgamle egetræer, stendiger, kokasser, mv. Meget flot. Duftede først og så det første eucalyptustræ, som også er et kendetegn på Galicien. Fik empanada til frokost i Portomarin efter at have krydset en meget høj bro over floden Minõ. Herefter gik det opad de næste 13km, men jeg havde gode ben idag, så jeg fløj afsted. Nu har jeg jo også varmet op i over en måned. Nej, ikke fordi det skal gå stærkt, men idag nød jeg virkelig bare at trave derudad i varmen. Ankom til Casa Molar ved 16-tiden i 30grader iflg. termometeret. Her bor kun ca.15 pilgrimme og to af dem var danskere, fra Hou ved Hals nord for Limfjorden. De havde gået fra Burgos. Byen jeg er i er lille, meget lille. Her er absolut intet at se eller lave, når man først har været i bad og vasket tøj. Og for sent til at tage en morfar. Skulle da lige være at gå i baren og få en øl :-) Spiste pilgrimsmenu kl.19.30 - det sædvanlige. Ikke noget alternativ. Tidlig i seng = før kl.21. Glæder mig allerede til at komme ud at gå imorgen igen.

Dag 31 - Triacastela til Barbadelo, 23,1km

Fik en god nats søvn - ingen snorkere. Der var over 10km til dagens første pausested, så jeg besluttede at få lidt morgenmad på café inden jeg forlod Triacastela. Mødte igen Stephan og hans kone Elzabie på vej ud af byen, så vi fulgtes de første ca. 8km. Fik hans kort og kan se han hedder Fanie på africaan, som er deres nr1 sprog. Morgenen var overskyet og det var diset, men det blev turen ikke mindre pæn af. Alting var meget frodigt og grønt og der var masser af fuglesang. Blev fanget i en kokø på vej ud på marken. Her er meget landbrug og landskabet kan godt minde om det danske, men landbrugene er væsentlig mindre end i Danmark og bakkerne større. Mødte Gabrielle ved det første stop. Fik et stykke empanada, som er en specialitet her i Galicien. Kød og grøntsager indbagt i noget dej. Lidt som en tærte, men kraftigere dej - Mums. Ronan og Noel dukkede op og vi fulgtes videre. Gabrielle var dog gået lidt før, men mødtes med ham senere. Så klarede det op og det blev varmt og solrigt og landskabet åbnede sig. Ankom til Sarria, hvor jeg først sagde farvel til Noel og Ronan, som sluttede deres tur her. Sagde herefter farvel til Fanie og hans kone, som insisterede på at jeg skulle komme og besøge dem i Syd-Afrika. Fandt en café og fik lidt frokost, hvorefter jeg fortsatte ud af Sarria igen. Satte mig tilfældigvis ved to danske kvinder ved frokosten, som tog caminoen i bus og taxa. Ankom til Casa Carmen alberguet i heden og fik en seng. Iøvrigt som den første. Og der kom kun yderligere to franske kvinder, så vi havde masser af plads - fedt! Megahyggeligt sted som faktisk bare er en stor delvis restaureret bondegård. Meget autentisk. Så kom der lige to store tordenbyger ind over og kølede det hele lidt. Godt jeg ikke var halt idag. Gik en tur efter en morfar og rendte ind i Gabrielle igen, som var på et andet albergue. Blev enige om at spise aftensmad sammen på "mit sted". Fik bl.a en fantastisk hjemmelavet bønnesuppe og nogle gode fif fra Gabrielle om hvor at tage hen i Italien på ferie og hvordan man laver god pasta. Kun 7 vandredage og 198km tilbage. Savner mine unger sindssygt meget!!!

Dag 30 - O'Cebreiro til Triacastela, 22km

Dagens højdepunkt var helt klart at begge mine ben virkede 100%. Startede dagen med den flotteste solopgang. Speciel flot når man står på noget der minder om toppen af et bjerg. Fulgtes lidt med Gabrielle som havde dårligt knæ fra starten og iøvrigt var muggen over at hans håndklæde var væk. Igen supervejr og der gik ikke længe før det blev t-shirt og korte bukser igen. Dagen idag havde noget af det værste for knæ, nemlig at gå nedad. Det blev en lang nedtur hele vejen til Triacastela, men med utroligt flotte landskaber. Kunne se et skylag kigge tungt længere nede. Havde egentlig planlagt at gå 14km mere, for at indhente noget af det tabte, men fødderne var blevet meget varme, så jeg besluttede at blive i Triacastela. Gabrielle og jeg indlogerede os på et ok albergue og slappede af. Noel og Ronan dukkede pludselig også op og vi aftalte at spise aftensmad sammen. Fik lækker paella til forret, lam til hovedret og mandelkage til dessert (10€). Fik derefter en pint af lækker cider, som de sælger fra fad i Galicien. De andre fik dog øl. Og for første gang på caminoen var der ikke en lukketid på alberguet. Så det blev lidt senere end normalt.

Dag 29 - Villafranca del Bierzo til O'Cebreiro, 29,56km

Startede igen ud i skyfrit vejr. Gik langs floden som brusede, hvilket man naesten ikke kunne sove for aftenen foer. Gik langs stejle klippeskraaninger og kunne se solens straaler ramme de oeverste skaer, men der skulle gaa lidt tid foer de kom ned i bunden af dalen. Bortset fra Floden og fuglene var det dejligt stille og jeg var ekstra positiv, for benene foeltes bedre end de sidste tre uger.
Moedte Stephan og hans kone fra Syd-Afrika og fulgtes med dem nogle kilometer. De har rejst i Skandinavien sidste aar, saa det fik vi bl.a. en snak om. Han er revisor, men har ogsaa en vildt farm, hvor man kan komme og skyde forskellige bukke, giraffer, mm.
De havde ikke meget til overs for de som leder deres land nu. Det var skidt foer, men vaerre nu. Han gav et eksempel - hvis han skal lave arbejde for den sorte regering, saa skal hans firma vaere ejet af minimum 51% sorte. Han gav nogle andre eksempler og for mig loed det som racisme, bare med modsat fortegn end foer.
Spiste frokost i Herreias og fik toerret stroemper, sko og taer inden stigningen til O'Cebreiro. I Tour de France sprog nok kongeetapen paa caminoen, sammen med den vi gik dag 1. Slutter med stigning i et hug fra godt 600m til 1300m hoejde. Var lidt haardt, men helt igennem fantastisk. Perfekt vejr!! Perfekte udsigter!!
Stoedte igen ind i Ronan og Noel, fik nogle oel paa toppen og gik ud for at spise. Gabrielle (mand) fra Italien stoedte til og vi fik et godt pilgrimsmaaltid og en masse snak. Fik Galicisk suppe til forret, kotelet med fritter til hovedret (MEGET typisk på caminoen) og den lokale ost med honning til dessert - lækkert og super sted. Ja, er nu i Galicien og det ser meget anderledes ud end imorges, hvor vi var i Castille y Leon. Musikken er anderledes, landskabet lidt mere groent, og flere andre ting. Naesten som at komme ind i et andet land.
Sov paa et ret nyt albergue med en udsigt, som ikke kan beskrives. Glaeder mig til at se fotos derfra.
Benet......naesten helt OK :o)

Dag 28 - Molinaseca til Villafranca del Bierzo, 33km

Igaar gik jeg som sagt ind til byen for at faa noget at spise. Kunne godt se der var pyntet op til et eller andet, men ikke hvad. Viste sig at vaere en "byfest" som startede med at maend paa deres havetraktorer, overfyldt med blomster, koerte gennem byen med smaa trailere paa slaeb, hvori familien sad i soendagstoejet. Yderst underholdende. Fandt senere ud af at det er San Isidro de fejrer i haabet om en god hoest. Men ikke nok med det - de fleste kvinder rendte rundt i flamenco kjoler - FLOT - og det viste sig at paa torvet var der opvisning af forskellige "grupper" som dansede flamenco. Vildt godt!
Saa dagen sluttede noget bedre end den startede.
*****
Idag startede nok med den koldeste morgen hidtil. Godt nok var der skyfrit, men solen kom ikke helt ned i dalen. Da jeg strakte ud efter 1km paa et jerngelaender, var der is paa.
Gik ud af byen i flot vejr og efterhaanden kom solen ned til mig. Er her i Bierzo omraadet, som er et meget frugtbart omraade, hvilket man ogsaa kan se paa byerne. De er vaesentligt mere vedligeholdt end andre steder - underforstaaet - her gaar det godt. Bierzo er bl.a. kendt for deres vin, aebler og botillopoelser. Kom forbi nogle kirsebaertraer med tunge grene af de flotteste roede baer. Tog et billede, men viste sig at dem kom der masser af.
Kom gennem Ponferrada, som er en lidt stoerre by, men var helt doed. Det var jo soendag. Koebte et par croissanter i panaderiaet, som jeg spiste paa torvet.
Ud af byen igen med FLOT udsigt. Igen de her bjerge/bakker, med lidt sne tilbage paa toppen.
Nu bredte vinmarkerne sig igen ud over landskabet, som jeg ikke har set det siden Rioja. Storke er der i hver eneste by, som regel i kirketaarnet, men ogsaa i elmaster, mv.
Der var hoej sol, saa krattet langs stien lyder tit af firben som flygter fra pilgrimmen der kommer trampende. Masser af firben - op til 30cm lange og knaldgroenne.
Masser af frugttraer - ogsaa uden for haverne, som sagt et frugtbart omraade.
Kom til Cacabelos, hvor jeg ville spise frokost. Gad ikke rigtig bocadillos igen igen, saa gik og kikkede hvad man kunne faa. Saa ioevrigt det foerste pulperia paa turen her, men venter til Galicien, foer jeg skal proeve dette (blaeksprutte).
Her startede saa et endnu stoerre San Isidro optog med masser af traktorer i forskellige stoerrelser. Ogsaa en vogn med 15-20 boern som delte aebler ud til alle. Jeg skulle da ogsaa ha et, men da jeg kun tog et blev jeg bestemt, men venligt, kaldt tilbage af en gammel dame....jeg skulle da ha nogen flere, saa jeg gik derfra med favnen fuld af aebler. Saa var frokosten hjemme ;o)
San Isidro kom paa en anden vogn i form af en traestatue - blev afmonteret og baaret ind og sat paa plads i kirken igen. Saa fik man lige den oplevelse med ogsaa. Glaeder mig til at uploade billeder derfra engang.
Ankom til Villafranca i godt vejr, blev indlogeret paa laekkert albergue og gik en tur ned i byen. Moedte Noel og Ronan fra Dublin og fik en oel. Blev enige om at gaa paa torvet og spise pilgrimsmenu, hvilket blev meget hyggeligt. Ronan er ogsaa netop blevet fyret og Noel er gaaet paa pension son 52-aarig. Det var et tilbud han fik, fordi det gaar saa daarligt i Irland - soergeligt.
Skide flinke fyre som insisterede paa at betale min mad. Saa gav jeg et par omgange paa vejen hjem til alberguet, hvor vi naede indenfor lige foer de lukkede. Som oftest lukker alberguene doerene kl. 22. Og lyset kl.22.30. Barbara som jeg omtalte tidligere, proevede at komme for sent og brugte 20min paa at faa banket nogen op, saa hun kunne komme i seng.
Benet - det er bedre.
En rigtig god dag!!!

Dag 27 - Rabanal del Camino til Molinaseca, 26.10km

Startede ud med at beslutte at gaa dagens etape uden rygsaek. De sidste 13km gaar nedad og flere steder meget stejlt og det er ikke godt for mit ben. Sendte den med rygsaektaxa til Molinaseca og ville gaa med lille vadsaek. Fik morgenmad paa albuerget, som var helt ok taget i betragtning at man selv bestemte hvad man ville betale for det. Samme for overnatningen.
Drog afsted stille og roligt i overskyet vejr. Havde regnet om natten, saa alt virkede fugtigt og det var taaget.
Det gik opad lige fra starten. Solen kom en meget sjaelden gang gennem skylaget og man kunne se det fantastiske landskab sprede sig. Opad det gik og jeg kom til Foncebadòn, hvor det blev til en kop kaffe - ogsaa donation. Ioevrigt ogsaa her Bertelsen gjorde holdt, kunne jeg genkende.
Videre opad, til et af turens hoejdepunkter i mere end en forstand - Cruz de Ferro, eller paa dansk Jernkorset. Alt var taaget, saa der var ikke saa meget at se, selvom det staar i 1505m hoejde.
Her er det man traditionen tro, kan efterlade en sten eller andet, som man gerne vil af med. Underforstaaet - en sten som man har overfoert alt "det daarlige" til, for derefter at efterlade den her.
Jeg smed ogsaa min sten (se foto), som var ladet med alskens daarligdomme helt hjemme fra Hinnerup. Ditte har ogsaa sendt nogle daarlige tanker med den. Saa blev rygsaekken da det lettere og tankerne ligesaa ;o)

Kort efter Jernkorset kommer en anden af turens kuriositeter. Tomás har sit eget lille albergue, med butik, bar mv. Han repraesenterer en lille orden at tempelriddere - efter sigende. Meget....MEGET specielt sted. Havde kort forinden moedt Bette fra Thyholm og vi fik os en cola i hans bar. Alt var fugtigt og koldt, der lugtede, hjaelperne snoeftede, det vrimlede med hunde og katte, men aanden var god ;o)
Fik en lang snak med Bette om dette og hint. Dvs. Bette er rigtig god til at snakke og det virkede som om hun traengte til at snakke dansk. Jeg var kun den anden hun havde moedt paa turen. Hun fristede med at tage en taxa ned af bjerget, som hun havde taenkt sig, men den kom foerst senere og det var hundekoldt, saa jeg besluttede at gaa videre. Havde jo heller ikke rygsaek at slaebe paa.
Og det blev en rigtig god beslutning. Kort efter lettede skyerne og efterhaanden som man kom nedad igen, steg temperaturen drastisk. Faenomenale udsigter!! Turen nedad blev det smukkeste paa turen hidtil med flere flotte smaa byer og jeg havde stort set ikke kameraet i hylsteret. En flot nedtur som blev til en stor "optur" (uha, han tryller med ordene).

Ankom ved halv fem tiden til Molinaseca, som er en rigtig flot by. Skal hen og se paa den om lidt og ha noget at spise. Men albuerget er ogsaa et af de paenere, benet har det bedre, solen skinner og det er varmt, saa jeg er i pi...godt humoer.
Traenger til en stor.......portion salat ;o)