Alle fotos er uploadet - All photos have been uploaded

Så lykkedes det endelig at få uploaded de sidste fotos fra min camino. Har taget lidt tid med at få dem sorteret og tilføjet tekst. Du kan vælge punktet "Fotos fra hele turen" i menuen til højre. Inde på Google fotos kan du så vælge diasshow.
De er alle taget med et billigt lommekamera (Canon A3200is) og jeg ønskede tit jeg havde taget mit spejlrefleks med, men det havde været for tungt og nu var det jo heller ikke en foto-safari jeg var på.

Jeg har været hård og har barberet mine godt 1000 fotos ned til godt 500 plus en håndfuld videoer.

God fornøjelse :o)

Hjemme igen

Forlod alberguet tidligt i Santiago og tog lufthavnsbussen til ja, lufthavnen. Kom forsinket afsted og nåede derfor ikke Københavns flyveren i Madrid. Kom istedet via Dusseldorf til Billund, hvilket jo i og for sig var fint.
Rygsækken er så ikke lige kommet med, men den får jeg nok i næste uge. Håber jeg - deri ligger mit compostela. Mit bevis på jeg har gået til Santiago.
Så mødte jeg Charlotte i Madrid, som startede på caminoen samme dag som mig, men uden at vi har mødtes undervejs. Jeg havde bemærket hendes navn i Saint Jean Pied de Port i en gæstebog, og en gang undervejs i en indskrivningsbog på et albergue. Men Charlotte bor i Harlev, tæt på mig og hun tilbød jeg kunne køre med hende og hendes mand til Harlev. Super tilbud!!! Og tak for det Charlotte :o)
På Harlev tankstation, af alle steder, stod velkomstkomiteen bestående af Emil, Ditte og Sanne og tog imod med dannebrogsflag. Enormt dejligt at kunne kramme mine unger igen!
PS. Tabte mig tre et halv kilo på turen :o)

Dag 38 - 25/5 2011 - Olveiroa til Verdens ende (Finisterre) 38,85km

Vågnede kl.05.17 og besluttede at komme afsted. Skulle nå at gå til verdens ende, bade i havet, brænde mit tøj, slappe af, købe souvenirs og returnere til Santiago. En bustur på 3 timer. Så jeg forlod alberguet som en af de første kl.05.45 i komplet mørke. Fik brugt min lommelygte for første gang. En fantastisk morgen på mange måder. Hørte kun en fjern gøen, en enkelt frø og en brusende flod det første stykke tid. Startede i 14grader og skyfrit, så eminent syn da solen kom fri af horisonten efter halvanden times vandring. Fik en gang tostada og café con leche på det eneste optankningssted på de første 20km efter en time. Havde heldigvis gode ben, så benene fik idag frie tøjler, så det gik over stok og sten. Kikkede efter havet hver gang man kom over en høj. Så efter 13km kom synet endelig. Det var langt væk havet, men det var der. Og det blev endnu større efter 16km, klokken præcis 09.11 kom jeg til en top og en ubeskrivelig udsigt bredte sig! Kunne se helt til Fisterra by og verdens ende, selvom der stadig var 20km at gå endnu. Der blev jeg sågu rørt - en del. Så gik det kraftigt nedad og ankom til dagens første by efter 20km. Herfra var resten af turen utrolig flot samtidig med den var træls, idet man gik for det meste på landevejen. Og ikke nok med det, så har det været den dårligst afmærkede etape af dem alle. Mistede retningen flere gange undervejs og måtte spørge om vej. Efter 28km kom jeg så tæt på vandet at jeg bare måtte ned og soppe lidt - dejligt. Kæmpede mig videre, var efterhånden blevet enormt varmt, kl.9 var der allerede 24grader og ikke en vind rørte sig. Ankom endelig til Fisterra by, hvor jeg kikkede kort efter souvenirs inden siesta tid, men uden held. Fik også ringet og booket seng til i nat i Santiago. Fortsatte mod verdens ende, som ligger 3 km længere væk end Fisterra. Opad, med ømme fødder, havde gået 35 km på dette tidspunkt, men det var utrolig flot. Ankom til 0,00km stenen og verdens ende ved halv tre tiden og var helt færdig. Fortsatte de sidste par meter så langt ud på pynten som jeg kunne, satte mig ned og var lidt emotionel et godt stykke tid. Hele caminoen fløj forbi i hurtig gengivelse med landskaber, venner og alle de oplevelser man har fået og jeg var vel det man kalder dybt rørt. Ja, jeg tudede. Nogle brændte deres bh på pynten, nogen deres sovepose. Jeg overholdt brandforbudet og hang min gamle t-shirt op i en mast, hvor der i forvejen hang alskens tøj og støvler. Mødte folk både på vejen op og ned, som jeg kendte og fik en snak med. Kom ned til Fisterra by igen, var heldigvis begyndt at blæse lidt. Gik lidt rundt og kikkede, købte et par stykker empanada som jeg spiste på alberguet. Fik også mit diplom for turen til Finisterre og fik lov at tage et bad på alberguet inden jeg skulle med bussen tilbage til Santiago kl.19. Sidder nu i bussen og genkender steder jeg har gået de sidste 3 dage. Nu er caminoen slut og man skal til at omstille sig til hverdagen derhjemme igen. Ligger utroligt fjernt lige nu, og så vil tiden vise, hvad man kan bruge denne oplevelse til. Det er vist noget jeg skal tygge lidt på og vende og dreje lidt. Jeg kan jo starte nu her i bussen :-)

Dag 37 - Negreira til Olveiroa, 34,65km

Dagen igår sluttede med at Gabriele og jeg igen fik blæksprutte. Både som pulpo og som chin...et eller andet, og så brød til - Guf! Et glas rioja på vej hjem og så i seng. Idag ud på en lang tur med afgang kl.7. Mødte efter nogle kilometer en pige som jeg kom i snak med. Efter vi havde snakket 5 minutter på engelsk, spurgte hun så hvor jeg var fra og svarede selvfølgelig Dinamarca. Det var hun så også, så vi slog over i dansk ;-) Hun hed Nanna og var endda fra Århus, så hun er næsten nabo til mig. Vi fulgtes nogle kilometer og fik snakket en masse. Efter Santiago er der ikke så mange cafeer og indkøbssteder mere, så man skal lige tænke sig lidt om, inden man går forbi en vandpost eller en café. Idag var der efter sigende ingen indkøbsmuligheder de sidste 20km, og så er det rart at have mad med i rygsækken. Startede lidt op og ned igen idag, men fladede lidt ud til sidst. Startede i overskyet vejr, men ved frokosttid forsvandt skyerne og eftermiddagen blev skyfri og varm. Gik egentlig ret hurtigt, men var alligevel heldig kun at få den sidste seng. Mange efter mig måtte enten nøjes med madras, et dyrt værelse eller ingenting. Underligt at alt er fyldt så tidligt på sæsonen. Til gengæld lugter der af kolort i hele byen, som ikke er ret stor. To barer/restauranter og ingen indkøbsmuligheder. Spiste aftensmad med Nanna og Gabriele på den ene restaurant og gav €8,50 for en stor portion makaroni til forret, kylling med rigtige kartofler til hovedret og flan (slags budding) til dessert. Selvfølgelig med vin inkluderet. Sagde også farvel til Gabriele, som jeg nok ikke ses imorgen. Manana er det så sidste etape. Bliver vildt underligt. Glæder mig ubeskriveligt til at komme hjem, men kunne godt have tænkt mig at overnatte i Finisterre, så man lige kunne få solnedgangen med og ikke skulle haste tilbage til Santiago straks man kom dertil. Skal jo med flyveren torsdag morgen.

Dag 36 - Fra Santiago de Compostela til Negreira, 22.12km

Fik en god nattesoevn paa hostallet. Gabriele gik allerede kl.7, for han ville gerne gaa saa tidligt saa muligt med sine daarlige ben, pga. varmen. Jeg tog det stille og roligt, for jeg skulle paa posthuset og hente en poste restante pakke fra Rainee kl.8.30. De havde nemlig lukket igaar soendag. Saa jeg naaede ogsaa at faa morgenmad inden posthuset aabnede. Fik ogsaa lige et sidste glimt af katedralen paa vejen ud af byen.

Forlod Santiago stille og roligt. Startede med nye kilometersten, som taeller ned fra 88km. Foeltes lidt underligt. Jeg er egentlig overrasket over hvor stort det var at naa Santiago. Troede jeg mere opfattede det som et stop paa vejen til Finisterre, men idag foeltes det lidt som om dagen derpaa. Som noget der bare skal overstaaes. Men mon ikke foelelsen bliver anderledes naar foerst duften af saltvand naar naeseborene paa onsdag.
Igen idag var meget op og ned og jeg foelte med Gabriele, som doejer saadan med benene. Men han sendte en sms allerede kl.1, at nu var han fremme og alberguet saa fint ud.
Min guidebog daekker kun caminoen til Santiago, saa idag havde jeg intet at kikke efter, saa jeg maette bare haabe paa at jeg kunne finde vej ved hjaelp af pilene. Lidt underligt, men ogsaa lidt sjovt at "give slip" paa kortet.

Kom forbi en rigtig flot bro kort efter jeg var blevet anraebt af to kvinder fra Danmark. Jeg havde overhalet dem og saa fik de oeje paa mit danske pilgrimslogo paa rygsaekken og spurgte om jeg var dansker. De kom fra Kolding, men var blevet saa gamle, at de fik sendt deres rygsaekke frem til naeste HOTEL hver dag. Ligesom jeg gjorde tre dage mens jeg havde daerlige ben.
Har brugt saetningen foer, men goer det igen - idag var den varmeste dag hidtil. Skoent, men undrer mig stadig over at mennesker kan finde paa at vandre caminoen i juli eller august?! Maa vaere helt ulideligt varmt.
Ankom her til Negreira, som er en rigtig kedelig by ift. hvad jeg har set hidtil paa caminoen.
Skal ud og finde noget mad sammen md Gabriele om lidt.
Mangler nu kun to dages vandring, men til gengaeld begge over 30km og vejret skulle efter sigende blive varmere. Men det passer mig fint - kan godt lide at blive presset lidt.
Har ellers gjort mig umage med ikke at kikke eller lytte vejrudsigter. Kan ikke goere noget ved det alligevel.
Hoerte rygter om aske i luften igen fra Island. Haaber ikke det er der paa torsdag!!!!!!
Glaeder mig vanvittigt meget til at se familien igen og ikke mindst mine to guldklumper Ditte og Emil :o)

Dag 35 - Arca O Pino til Santiago de Compostela, 20,1km

Ja, som billedet tydelig viser, er jeg idag ankommet til Santiago. FANTASTISK!!!!!!!!!!

Startede kl.6.15 fra Arca og der var paent mange paa ruten til Santiago. Det var ret moerkt gennem skoven til at starte med, men man fulgte bare efter den der gik foran. Indhentede Gabriele efter ca.10km. Han har en kaempevabel paa den ene hael og rigtig oemme knae, saa han gik ikke saa hurtigt. Men vi kom som saedvanlig i snak og fulgtes hele vejen til Santiago.

Vejret var det saedvanlige - hoej sol fra en skyfri himmel.

Vi afleverede rygsaekkene et sted for en kort periode for at deltage i pilgrimsmessen kl.12. Katedralen var proppet med mennesker, pilgrimme og turister. Saa vi satte os paa gulvet helt i front. En nonne varmede folk op, som var det en anden rockkoncert, inden praesterne kom ind. Nonne paa ca.70, men damn, hun kunne synge. Selv messen var der ikke saa meget at skrive om og desvaerre er de holdt op med at svinge rygepotten til messerne.

Derefter gik vi ud for at faa en oel! Dvs. efter at have fundet et hostal vi kunne overnatte paa. Fandt et til €40 for et dobbeltvaerelse lige i centrum.

Saa gik vi en sightseeing runde i byen og tog paa vejen vores rygsaekke med til hostallet.

Gabriele har nu fundet ud af at han har faaet senebetaendelse paa det ene ben. Noejagtig som jeg havde, men han har ogsaa vabel og daarlige knae, saa jeg er spaendt paa om han klarer den helt til Finisterre.

Men han gik tilbage paa hostallet, mens jeg kikkede videre paa byen, som er rigtig flot. Gabriele, som har boet i Barcelona, synes den minder meget om den.

Om aftenen gik vi paa restaurant og fik vores laenge ventede pulpo - dejligt. og nu render maskinen her toer for penge saa jeg slutter her for idag - EN RIGTIG RIGTIG GOD DAG!!!!!!!!

Dag 34 - Melide til Arca O Pino (Pedrouzo), 35,85km

Endnu en lang og varm dag. Og hård. Vågnede tidligt da de første begyndte at stå op kl.5, så var ikke helt udsovet. Gik ved halv syv tiden ud af byen. En flot dag, gennem skove af eucalyptus og andre træer. Over små floder, op over bakkekamme, over floder, over bakkekamme, osv. Det blev varmt, men heldigvis meget skygge idag. Fulgtes med Gabriele flere gange. Hans knæ har det ikke godt og han får flere vabler hver dag. Men han går også i et par slidte løbesko, så måske det også spiller ind. Gik forkert kort før jeg var fremme, hvilket kostede et par ekstra kilometer. Hvilede lidt i eftermiddag og aftalte med Gabriele at spise aftensmad sammen igen. Vi havde gået og snakket om på dagens etape, at vi skulle have pulpo idag igen, men jeg gik en tur gennem byen og fandt ingen pulperiaer, øv. Paki og Christina tog med ud og spise, de to piger fra igår. Vældig hyggeligt, men det er langt fra alt jeg forstår når de snakker spansk sammen, men heldigvis er Christina og Gabriele gode til at oversætte. Inden vi skulle ud at spise, viste Gabriele mig sin sidste vabel. Var kæmpestor, så jeg overbeviste ham om den skulle punkteres. Det løb fra den og samtidig sad compeed plastret fast - ubehageligt. Men med hjælp fra Christinas førstehjælpskit fik hospitaleroen (værten) godt styr på den. Imorgen er det så juleaften. Sådan føles det ihvertfald. Skal gå godt 20km og nå pilgrimsmessen kl.12. Bliver sågu underligt. Nu har man gået efter det i 5 uger og nu er man der - næsten. Tror jeg får en klump i halsen når jeg står foran katedralen. Det får vi se imorgen.