Flere trin er taget til afsættet mod El Camino. I weekenden købte jeg letvægts- og lyntørrende håndklæde, camelbag drikkedunk, men vigtigst af alt - vandrestøvler. De blev noget dyrere end jeg havde forventet, men det er nok et dumt sted at spare penge, når man skal vandre over 800km.
Igår bookede jeg tog til Bayonne, som ligger tæt på startstedet (købte ikke - man er vel lidt forsigtig) og lige nu har jeg købt og betalt for hjemturen, som er med fly fra Santiago via Madrid til København, hvorefter jeg tager futteren hjem til Hinnerup.
Natten til idag sov jeg i min nye sovepose med min nye letvægts-hovedpude. Det var ingen sag, men måske når madrassen ikke mere er blød, væggelusene rumsterer og når sidemanden trækker hvaler i land, det bliver knapt så fredeligt.
Så inden længe er der ingen vej tilbage - så er caminoen en realitet. Glæder mig voldsomt omend jeg ved jeg kommer til at savne alle dem herhjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar