Hjemme igen

Forlod alberguet tidligt i Santiago og tog lufthavnsbussen til ja, lufthavnen. Kom forsinket afsted og nåede derfor ikke Københavns flyveren i Madrid. Kom istedet via Dusseldorf til Billund, hvilket jo i og for sig var fint.
Rygsækken er så ikke lige kommet med, men den får jeg nok i næste uge. Håber jeg - deri ligger mit compostela. Mit bevis på jeg har gået til Santiago.
Så mødte jeg Charlotte i Madrid, som startede på caminoen samme dag som mig, men uden at vi har mødtes undervejs. Jeg havde bemærket hendes navn i Saint Jean Pied de Port i en gæstebog, og en gang undervejs i en indskrivningsbog på et albergue. Men Charlotte bor i Harlev, tæt på mig og hun tilbød jeg kunne køre med hende og hendes mand til Harlev. Super tilbud!!! Og tak for det Charlotte :o)
På Harlev tankstation, af alle steder, stod velkomstkomiteen bestående af Emil, Ditte og Sanne og tog imod med dannebrogsflag. Enormt dejligt at kunne kramme mine unger igen!
PS. Tabte mig tre et halv kilo på turen :o)

Dag 38 - 25/5 2011 - Olveiroa til Verdens ende (Finisterre) 38,85km

Vågnede kl.05.17 og besluttede at komme afsted. Skulle nå at gå til verdens ende, bade i havet, brænde mit tøj, slappe af, købe souvenirs og returnere til Santiago. En bustur på 3 timer. Så jeg forlod alberguet som en af de første kl.05.45 i komplet mørke. Fik brugt min lommelygte for første gang. En fantastisk morgen på mange måder. Hørte kun en fjern gøen, en enkelt frø og en brusende flod det første stykke tid. Startede i 14grader og skyfrit, så eminent syn da solen kom fri af horisonten efter halvanden times vandring. Fik en gang tostada og café con leche på det eneste optankningssted på de første 20km efter en time. Havde heldigvis gode ben, så benene fik idag frie tøjler, så det gik over stok og sten. Kikkede efter havet hver gang man kom over en høj. Så efter 13km kom synet endelig. Det var langt væk havet, men det var der. Og det blev endnu større efter 16km, klokken præcis 09.11 kom jeg til en top og en ubeskrivelig udsigt bredte sig! Kunne se helt til Fisterra by og verdens ende, selvom der stadig var 20km at gå endnu. Der blev jeg sågu rørt - en del. Så gik det kraftigt nedad og ankom til dagens første by efter 20km. Herfra var resten af turen utrolig flot samtidig med den var træls, idet man gik for det meste på landevejen. Og ikke nok med det, så har det været den dårligst afmærkede etape af dem alle. Mistede retningen flere gange undervejs og måtte spørge om vej. Efter 28km kom jeg så tæt på vandet at jeg bare måtte ned og soppe lidt - dejligt. Kæmpede mig videre, var efterhånden blevet enormt varmt, kl.9 var der allerede 24grader og ikke en vind rørte sig. Ankom endelig til Fisterra by, hvor jeg kikkede kort efter souvenirs inden siesta tid, men uden held. Fik også ringet og booket seng til i nat i Santiago. Fortsatte mod verdens ende, som ligger 3 km længere væk end Fisterra. Opad, med ømme fødder, havde gået 35 km på dette tidspunkt, men det var utrolig flot. Ankom til 0,00km stenen og verdens ende ved halv tre tiden og var helt færdig. Fortsatte de sidste par meter så langt ud på pynten som jeg kunne, satte mig ned og var lidt emotionel et godt stykke tid. Hele caminoen fløj forbi i hurtig gengivelse med landskaber, venner og alle de oplevelser man har fået og jeg var vel det man kalder dybt rørt. Ja, jeg tudede. Nogle brændte deres bh på pynten, nogen deres sovepose. Jeg overholdt brandforbudet og hang min gamle t-shirt op i en mast, hvor der i forvejen hang alskens tøj og støvler. Mødte folk både på vejen op og ned, som jeg kendte og fik en snak med. Kom ned til Fisterra by igen, var heldigvis begyndt at blæse lidt. Gik lidt rundt og kikkede, købte et par stykker empanada som jeg spiste på alberguet. Fik også mit diplom for turen til Finisterre og fik lov at tage et bad på alberguet inden jeg skulle med bussen tilbage til Santiago kl.19. Sidder nu i bussen og genkender steder jeg har gået de sidste 3 dage. Nu er caminoen slut og man skal til at omstille sig til hverdagen derhjemme igen. Ligger utroligt fjernt lige nu, og så vil tiden vise, hvad man kan bruge denne oplevelse til. Det er vist noget jeg skal tygge lidt på og vende og dreje lidt. Jeg kan jo starte nu her i bussen :-)

Dag 37 - Negreira til Olveiroa, 34,65km

Dagen igår sluttede med at Gabriele og jeg igen fik blæksprutte. Både som pulpo og som chin...et eller andet, og så brød til - Guf! Et glas rioja på vej hjem og så i seng. Idag ud på en lang tur med afgang kl.7. Mødte efter nogle kilometer en pige som jeg kom i snak med. Efter vi havde snakket 5 minutter på engelsk, spurgte hun så hvor jeg var fra og svarede selvfølgelig Dinamarca. Det var hun så også, så vi slog over i dansk ;-) Hun hed Nanna og var endda fra Århus, så hun er næsten nabo til mig. Vi fulgtes nogle kilometer og fik snakket en masse. Efter Santiago er der ikke så mange cafeer og indkøbssteder mere, så man skal lige tænke sig lidt om, inden man går forbi en vandpost eller en café. Idag var der efter sigende ingen indkøbsmuligheder de sidste 20km, og så er det rart at have mad med i rygsækken. Startede lidt op og ned igen idag, men fladede lidt ud til sidst. Startede i overskyet vejr, men ved frokosttid forsvandt skyerne og eftermiddagen blev skyfri og varm. Gik egentlig ret hurtigt, men var alligevel heldig kun at få den sidste seng. Mange efter mig måtte enten nøjes med madras, et dyrt værelse eller ingenting. Underligt at alt er fyldt så tidligt på sæsonen. Til gengæld lugter der af kolort i hele byen, som ikke er ret stor. To barer/restauranter og ingen indkøbsmuligheder. Spiste aftensmad med Nanna og Gabriele på den ene restaurant og gav €8,50 for en stor portion makaroni til forret, kylling med rigtige kartofler til hovedret og flan (slags budding) til dessert. Selvfølgelig med vin inkluderet. Sagde også farvel til Gabriele, som jeg nok ikke ses imorgen. Manana er det så sidste etape. Bliver vildt underligt. Glæder mig ubeskriveligt til at komme hjem, men kunne godt have tænkt mig at overnatte i Finisterre, så man lige kunne få solnedgangen med og ikke skulle haste tilbage til Santiago straks man kom dertil. Skal jo med flyveren torsdag morgen.

Dag 36 - Fra Santiago de Compostela til Negreira, 22.12km

Fik en god nattesoevn paa hostallet. Gabriele gik allerede kl.7, for han ville gerne gaa saa tidligt saa muligt med sine daarlige ben, pga. varmen. Jeg tog det stille og roligt, for jeg skulle paa posthuset og hente en poste restante pakke fra Rainee kl.8.30. De havde nemlig lukket igaar soendag. Saa jeg naaede ogsaa at faa morgenmad inden posthuset aabnede. Fik ogsaa lige et sidste glimt af katedralen paa vejen ud af byen.

Forlod Santiago stille og roligt. Startede med nye kilometersten, som taeller ned fra 88km. Foeltes lidt underligt. Jeg er egentlig overrasket over hvor stort det var at naa Santiago. Troede jeg mere opfattede det som et stop paa vejen til Finisterre, men idag foeltes det lidt som om dagen derpaa. Som noget der bare skal overstaaes. Men mon ikke foelelsen bliver anderledes naar foerst duften af saltvand naar naeseborene paa onsdag.
Igen idag var meget op og ned og jeg foelte med Gabriele, som doejer saadan med benene. Men han sendte en sms allerede kl.1, at nu var han fremme og alberguet saa fint ud.
Min guidebog daekker kun caminoen til Santiago, saa idag havde jeg intet at kikke efter, saa jeg maette bare haabe paa at jeg kunne finde vej ved hjaelp af pilene. Lidt underligt, men ogsaa lidt sjovt at "give slip" paa kortet.

Kom forbi en rigtig flot bro kort efter jeg var blevet anraebt af to kvinder fra Danmark. Jeg havde overhalet dem og saa fik de oeje paa mit danske pilgrimslogo paa rygsaekken og spurgte om jeg var dansker. De kom fra Kolding, men var blevet saa gamle, at de fik sendt deres rygsaekke frem til naeste HOTEL hver dag. Ligesom jeg gjorde tre dage mens jeg havde daerlige ben.
Har brugt saetningen foer, men goer det igen - idag var den varmeste dag hidtil. Skoent, men undrer mig stadig over at mennesker kan finde paa at vandre caminoen i juli eller august?! Maa vaere helt ulideligt varmt.
Ankom her til Negreira, som er en rigtig kedelig by ift. hvad jeg har set hidtil paa caminoen.
Skal ud og finde noget mad sammen md Gabriele om lidt.
Mangler nu kun to dages vandring, men til gengaeld begge over 30km og vejret skulle efter sigende blive varmere. Men det passer mig fint - kan godt lide at blive presset lidt.
Har ellers gjort mig umage med ikke at kikke eller lytte vejrudsigter. Kan ikke goere noget ved det alligevel.
Hoerte rygter om aske i luften igen fra Island. Haaber ikke det er der paa torsdag!!!!!!
Glaeder mig vanvittigt meget til at se familien igen og ikke mindst mine to guldklumper Ditte og Emil :o)

Dag 35 - Arca O Pino til Santiago de Compostela, 20,1km

Ja, som billedet tydelig viser, er jeg idag ankommet til Santiago. FANTASTISK!!!!!!!!!!

Startede kl.6.15 fra Arca og der var paent mange paa ruten til Santiago. Det var ret moerkt gennem skoven til at starte med, men man fulgte bare efter den der gik foran. Indhentede Gabriele efter ca.10km. Han har en kaempevabel paa den ene hael og rigtig oemme knae, saa han gik ikke saa hurtigt. Men vi kom som saedvanlig i snak og fulgtes hele vejen til Santiago.

Vejret var det saedvanlige - hoej sol fra en skyfri himmel.

Vi afleverede rygsaekkene et sted for en kort periode for at deltage i pilgrimsmessen kl.12. Katedralen var proppet med mennesker, pilgrimme og turister. Saa vi satte os paa gulvet helt i front. En nonne varmede folk op, som var det en anden rockkoncert, inden praesterne kom ind. Nonne paa ca.70, men damn, hun kunne synge. Selv messen var der ikke saa meget at skrive om og desvaerre er de holdt op med at svinge rygepotten til messerne.

Derefter gik vi ud for at faa en oel! Dvs. efter at have fundet et hostal vi kunne overnatte paa. Fandt et til €40 for et dobbeltvaerelse lige i centrum.

Saa gik vi en sightseeing runde i byen og tog paa vejen vores rygsaekke med til hostallet.

Gabriele har nu fundet ud af at han har faaet senebetaendelse paa det ene ben. Noejagtig som jeg havde, men han har ogsaa vabel og daarlige knae, saa jeg er spaendt paa om han klarer den helt til Finisterre.

Men han gik tilbage paa hostallet, mens jeg kikkede videre paa byen, som er rigtig flot. Gabriele, som har boet i Barcelona, synes den minder meget om den.

Om aftenen gik vi paa restaurant og fik vores laenge ventede pulpo - dejligt. og nu render maskinen her toer for penge saa jeg slutter her for idag - EN RIGTIG RIGTIG GOD DAG!!!!!!!!

Dag 34 - Melide til Arca O Pino (Pedrouzo), 35,85km

Endnu en lang og varm dag. Og hård. Vågnede tidligt da de første begyndte at stå op kl.5, så var ikke helt udsovet. Gik ved halv syv tiden ud af byen. En flot dag, gennem skove af eucalyptus og andre træer. Over små floder, op over bakkekamme, over floder, over bakkekamme, osv. Det blev varmt, men heldigvis meget skygge idag. Fulgtes med Gabriele flere gange. Hans knæ har det ikke godt og han får flere vabler hver dag. Men han går også i et par slidte løbesko, så måske det også spiller ind. Gik forkert kort før jeg var fremme, hvilket kostede et par ekstra kilometer. Hvilede lidt i eftermiddag og aftalte med Gabriele at spise aftensmad sammen igen. Vi havde gået og snakket om på dagens etape, at vi skulle have pulpo idag igen, men jeg gik en tur gennem byen og fandt ingen pulperiaer, øv. Paki og Christina tog med ud og spise, de to piger fra igår. Vældig hyggeligt, men det er langt fra alt jeg forstår når de snakker spansk sammen, men heldigvis er Christina og Gabriele gode til at oversætte. Inden vi skulle ud at spise, viste Gabriele mig sin sidste vabel. Var kæmpestor, så jeg overbeviste ham om den skulle punkteres. Det løb fra den og samtidig sad compeed plastret fast - ubehageligt. Men med hjælp fra Christinas førstehjælpskit fik hospitaleroen (værten) godt styr på den. Imorgen er det så juleaften. Sådan føles det ihvertfald. Skal gå godt 20km og nå pilgrimsmessen kl.12. Bliver sågu underligt. Nu har man gået efter det i 5 uger og nu er man der - næsten. Tror jeg får en klump i halsen når jeg står foran katedralen. Det får vi se imorgen.

Dag 33 - Ventas de Narón til Melide, 27,50km

Vågnede tidligt og udsovet, så på rutinen fik jeg pakket alt sammen i mørke og kom afsted kl.6.30. Tidligste afgang til nu. Det var mørkt og ret tåget, så det var svært at se pilene ud af den lille by, som lå langt ude på landet, men det lykkedes. Og så en lille gyser...... Efter 1km op ad en bakke med masser af træer og ikke andet hørte jeg pludselig en masse intens gøen ca. 200m foran mig. På grund af tågen og mørket kunne jeg kun se 20m frem. Ikke specielt uhyggeligt, MEN så hørte jeg en voldsom brølen tæt på hundegøen. Min hjerne sagde det var lyden af en hidsig bjørn! Bette havde nogle dage forinden fortalt om en dansker der blev angrebet af en bjørn på caminoen sidste år og jeg ønskede ikke at blive den næste, så jeg begyndte at gå tilbage. Men jeg skiftede alligevel mening og begav mig i retning af de larmende dyr omend meget langsomt. Vinden var heldigvis imod mig så i det mindste kunne uhyret ikke lugte mig. Så på tæer listede jeg mig ind på dyrene så stille jeg kunne. Vejen svingede så lidt til venstre og en mur langs vejen dukkede op på højre side. Jeg kom tættere på hundenes gøen og bjørnens brølen. Kunne høre hundene lige på den anden side af muren gø og knurre ad noget og bjørnen brøle yderligere 20m væk fra mig. Kunne også høre en klokke, så jeg tror hundene skulle passe på nogle får. Der var ingen huse i nærheden såvidt jeg kunne se i mørket. Prøvede forsigtigt at kikke for at få bekræftet at det var en bjørn, men det var for utydeligt. Jeg passerede stedet med den voldsomste gøen, satte farten væsentligt op og gik meget hurtigt - stadig på tæer og i meget rask tempo. Ned af bakken og kikkede mig over skulderen for hver 20m, for at se og kunne time, hvornår jeg skulle smide rygsækken og håbe på bæstet ville stille sig tilfreds med et æble og et par mueslibar. Men den kom ikke og nu ved jeg ikke om det var en 500kg frådende bjørn eller en rigtig stor hund som bare var rigtig god til at imitere en bjørn. Formentlig det sidste, men jeg var glad for jeg lige havde været på toilettet inden jeg forlod alberguet lidt forinden ;-) Nå, men jeg fortsatte derudaf i tågen og fik gået nogle kilometer, mens jeg tænkte på hvad der mon kunne ha stået på min gravsten. Måske man kun ville ha fundet et billigt lommekamera med nogle meget rystede billeder på!? Kom til Palas del Rei, men fortsætte igennem. Benene var også gode idag, så det kørte bare derudaf. Som de sidste par dage gik det i zigzag gennem enge, små gårde og små byer på gamle stier overskygget af meget gamle træer. Tågen lettede, skyerne lettede og jeg ankom til Melide i høj solskin. Blev indlogeret på albergue (5€). Vasket t-shirt og trusser og gik en tur i byen, som for mig er lidt kedelig. Mødte Gabrielle på refugiet og aftalte at spise aftensmad sammen. Melide er kendt for deres pulpo, som sælges på pulperiaer. Det er blæksprutte, skåret i mundrette bidder. Gabrielle havde som den italiener han er, inviteret to spanske piger med ud at spise. Og han vidste hvor man fik det bedste pulpo - restaurant Ezequil. Det var vildt lækkert. Skal helt sikkert ha pulpo igen en af dagene. Så fik vi en tallerken pebre, som var stegte. Nogen gange kommer kokken stærk chili i en af pebrene, så vi sad og holdt øje med hinandens ansigter når vi proppede en i munden. To dage til Santiago og seks dage til jeg ser ungerne igen :-)

Dag 32 - Barbadelo til Ventas de Narón, 31,77km

Startede ud som den første fra morgenen kl.7. Og jeg så ikke andre pilgrimme før efter godt 7km. Og pudsigt nok var det Gabrielle der lige var kommet og sad og fik morgenmad på en café, hvor jeg også havde planlagt at spise morgenmad. Havde lige kort forinden passeret 100km stenen (til Santiago - foto) inden jeg mødte ham. Efter vi er kommet til Galicien, står der km-sten for hver 500m. Igen perfekt vejr og vejen gik gennem enge og små byer, zig zag mellem oldgamle egetræer, stendiger, kokasser, mv. Meget flot. Duftede først og så det første eucalyptustræ, som også er et kendetegn på Galicien. Fik empanada til frokost i Portomarin efter at have krydset en meget høj bro over floden Minõ. Herefter gik det opad de næste 13km, men jeg havde gode ben idag, så jeg fløj afsted. Nu har jeg jo også varmet op i over en måned. Nej, ikke fordi det skal gå stærkt, men idag nød jeg virkelig bare at trave derudad i varmen. Ankom til Casa Molar ved 16-tiden i 30grader iflg. termometeret. Her bor kun ca.15 pilgrimme og to af dem var danskere, fra Hou ved Hals nord for Limfjorden. De havde gået fra Burgos. Byen jeg er i er lille, meget lille. Her er absolut intet at se eller lave, når man først har været i bad og vasket tøj. Og for sent til at tage en morfar. Skulle da lige være at gå i baren og få en øl :-) Spiste pilgrimsmenu kl.19.30 - det sædvanlige. Ikke noget alternativ. Tidlig i seng = før kl.21. Glæder mig allerede til at komme ud at gå imorgen igen.

Dag 31 - Triacastela til Barbadelo, 23,1km

Fik en god nats søvn - ingen snorkere. Der var over 10km til dagens første pausested, så jeg besluttede at få lidt morgenmad på café inden jeg forlod Triacastela. Mødte igen Stephan og hans kone Elzabie på vej ud af byen, så vi fulgtes de første ca. 8km. Fik hans kort og kan se han hedder Fanie på africaan, som er deres nr1 sprog. Morgenen var overskyet og det var diset, men det blev turen ikke mindre pæn af. Alting var meget frodigt og grønt og der var masser af fuglesang. Blev fanget i en kokø på vej ud på marken. Her er meget landbrug og landskabet kan godt minde om det danske, men landbrugene er væsentlig mindre end i Danmark og bakkerne større. Mødte Gabrielle ved det første stop. Fik et stykke empanada, som er en specialitet her i Galicien. Kød og grøntsager indbagt i noget dej. Lidt som en tærte, men kraftigere dej - Mums. Ronan og Noel dukkede op og vi fulgtes videre. Gabrielle var dog gået lidt før, men mødtes med ham senere. Så klarede det op og det blev varmt og solrigt og landskabet åbnede sig. Ankom til Sarria, hvor jeg først sagde farvel til Noel og Ronan, som sluttede deres tur her. Sagde herefter farvel til Fanie og hans kone, som insisterede på at jeg skulle komme og besøge dem i Syd-Afrika. Fandt en café og fik lidt frokost, hvorefter jeg fortsatte ud af Sarria igen. Satte mig tilfældigvis ved to danske kvinder ved frokosten, som tog caminoen i bus og taxa. Ankom til Casa Carmen alberguet i heden og fik en seng. Iøvrigt som den første. Og der kom kun yderligere to franske kvinder, så vi havde masser af plads - fedt! Megahyggeligt sted som faktisk bare er en stor delvis restaureret bondegård. Meget autentisk. Så kom der lige to store tordenbyger ind over og kølede det hele lidt. Godt jeg ikke var halt idag. Gik en tur efter en morfar og rendte ind i Gabrielle igen, som var på et andet albergue. Blev enige om at spise aftensmad sammen på "mit sted". Fik bl.a en fantastisk hjemmelavet bønnesuppe og nogle gode fif fra Gabrielle om hvor at tage hen i Italien på ferie og hvordan man laver god pasta. Kun 7 vandredage og 198km tilbage. Savner mine unger sindssygt meget!!!

Dag 30 - O'Cebreiro til Triacastela, 22km

Dagens højdepunkt var helt klart at begge mine ben virkede 100%. Startede dagen med den flotteste solopgang. Speciel flot når man står på noget der minder om toppen af et bjerg. Fulgtes lidt med Gabrielle som havde dårligt knæ fra starten og iøvrigt var muggen over at hans håndklæde var væk. Igen supervejr og der gik ikke længe før det blev t-shirt og korte bukser igen. Dagen idag havde noget af det værste for knæ, nemlig at gå nedad. Det blev en lang nedtur hele vejen til Triacastela, men med utroligt flotte landskaber. Kunne se et skylag kigge tungt længere nede. Havde egentlig planlagt at gå 14km mere, for at indhente noget af det tabte, men fødderne var blevet meget varme, så jeg besluttede at blive i Triacastela. Gabrielle og jeg indlogerede os på et ok albergue og slappede af. Noel og Ronan dukkede pludselig også op og vi aftalte at spise aftensmad sammen. Fik lækker paella til forret, lam til hovedret og mandelkage til dessert (10€). Fik derefter en pint af lækker cider, som de sælger fra fad i Galicien. De andre fik dog øl. Og for første gang på caminoen var der ikke en lukketid på alberguet. Så det blev lidt senere end normalt.

Dag 29 - Villafranca del Bierzo til O'Cebreiro, 29,56km

Startede igen ud i skyfrit vejr. Gik langs floden som brusede, hvilket man naesten ikke kunne sove for aftenen foer. Gik langs stejle klippeskraaninger og kunne se solens straaler ramme de oeverste skaer, men der skulle gaa lidt tid foer de kom ned i bunden af dalen. Bortset fra Floden og fuglene var det dejligt stille og jeg var ekstra positiv, for benene foeltes bedre end de sidste tre uger.
Moedte Stephan og hans kone fra Syd-Afrika og fulgtes med dem nogle kilometer. De har rejst i Skandinavien sidste aar, saa det fik vi bl.a. en snak om. Han er revisor, men har ogsaa en vildt farm, hvor man kan komme og skyde forskellige bukke, giraffer, mm.
De havde ikke meget til overs for de som leder deres land nu. Det var skidt foer, men vaerre nu. Han gav et eksempel - hvis han skal lave arbejde for den sorte regering, saa skal hans firma vaere ejet af minimum 51% sorte. Han gav nogle andre eksempler og for mig loed det som racisme, bare med modsat fortegn end foer.
Spiste frokost i Herreias og fik toerret stroemper, sko og taer inden stigningen til O'Cebreiro. I Tour de France sprog nok kongeetapen paa caminoen, sammen med den vi gik dag 1. Slutter med stigning i et hug fra godt 600m til 1300m hoejde. Var lidt haardt, men helt igennem fantastisk. Perfekt vejr!! Perfekte udsigter!!
Stoedte igen ind i Ronan og Noel, fik nogle oel paa toppen og gik ud for at spise. Gabrielle (mand) fra Italien stoedte til og vi fik et godt pilgrimsmaaltid og en masse snak. Fik Galicisk suppe til forret, kotelet med fritter til hovedret (MEGET typisk på caminoen) og den lokale ost med honning til dessert - lækkert og super sted. Ja, er nu i Galicien og det ser meget anderledes ud end imorges, hvor vi var i Castille y Leon. Musikken er anderledes, landskabet lidt mere groent, og flere andre ting. Naesten som at komme ind i et andet land.
Sov paa et ret nyt albergue med en udsigt, som ikke kan beskrives. Glaeder mig til at se fotos derfra.
Benet......naesten helt OK :o)

Dag 28 - Molinaseca til Villafranca del Bierzo, 33km

Igaar gik jeg som sagt ind til byen for at faa noget at spise. Kunne godt se der var pyntet op til et eller andet, men ikke hvad. Viste sig at vaere en "byfest" som startede med at maend paa deres havetraktorer, overfyldt med blomster, koerte gennem byen med smaa trailere paa slaeb, hvori familien sad i soendagstoejet. Yderst underholdende. Fandt senere ud af at det er San Isidro de fejrer i haabet om en god hoest. Men ikke nok med det - de fleste kvinder rendte rundt i flamenco kjoler - FLOT - og det viste sig at paa torvet var der opvisning af forskellige "grupper" som dansede flamenco. Vildt godt!
Saa dagen sluttede noget bedre end den startede.
*****
Idag startede nok med den koldeste morgen hidtil. Godt nok var der skyfrit, men solen kom ikke helt ned i dalen. Da jeg strakte ud efter 1km paa et jerngelaender, var der is paa.
Gik ud af byen i flot vejr og efterhaanden kom solen ned til mig. Er her i Bierzo omraadet, som er et meget frugtbart omraade, hvilket man ogsaa kan se paa byerne. De er vaesentligt mere vedligeholdt end andre steder - underforstaaet - her gaar det godt. Bierzo er bl.a. kendt for deres vin, aebler og botillopoelser. Kom forbi nogle kirsebaertraer med tunge grene af de flotteste roede baer. Tog et billede, men viste sig at dem kom der masser af.
Kom gennem Ponferrada, som er en lidt stoerre by, men var helt doed. Det var jo soendag. Koebte et par croissanter i panaderiaet, som jeg spiste paa torvet.
Ud af byen igen med FLOT udsigt. Igen de her bjerge/bakker, med lidt sne tilbage paa toppen.
Nu bredte vinmarkerne sig igen ud over landskabet, som jeg ikke har set det siden Rioja. Storke er der i hver eneste by, som regel i kirketaarnet, men ogsaa i elmaster, mv.
Der var hoej sol, saa krattet langs stien lyder tit af firben som flygter fra pilgrimmen der kommer trampende. Masser af firben - op til 30cm lange og knaldgroenne.
Masser af frugttraer - ogsaa uden for haverne, som sagt et frugtbart omraade.
Kom til Cacabelos, hvor jeg ville spise frokost. Gad ikke rigtig bocadillos igen igen, saa gik og kikkede hvad man kunne faa. Saa ioevrigt det foerste pulperia paa turen her, men venter til Galicien, foer jeg skal proeve dette (blaeksprutte).
Her startede saa et endnu stoerre San Isidro optog med masser af traktorer i forskellige stoerrelser. Ogsaa en vogn med 15-20 boern som delte aebler ud til alle. Jeg skulle da ogsaa ha et, men da jeg kun tog et blev jeg bestemt, men venligt, kaldt tilbage af en gammel dame....jeg skulle da ha nogen flere, saa jeg gik derfra med favnen fuld af aebler. Saa var frokosten hjemme ;o)
San Isidro kom paa en anden vogn i form af en traestatue - blev afmonteret og baaret ind og sat paa plads i kirken igen. Saa fik man lige den oplevelse med ogsaa. Glaeder mig til at uploade billeder derfra engang.
Ankom til Villafranca i godt vejr, blev indlogeret paa laekkert albergue og gik en tur ned i byen. Moedte Noel og Ronan fra Dublin og fik en oel. Blev enige om at gaa paa torvet og spise pilgrimsmenu, hvilket blev meget hyggeligt. Ronan er ogsaa netop blevet fyret og Noel er gaaet paa pension son 52-aarig. Det var et tilbud han fik, fordi det gaar saa daarligt i Irland - soergeligt.
Skide flinke fyre som insisterede paa at betale min mad. Saa gav jeg et par omgange paa vejen hjem til alberguet, hvor vi naede indenfor lige foer de lukkede. Som oftest lukker alberguene doerene kl. 22. Og lyset kl.22.30. Barbara som jeg omtalte tidligere, proevede at komme for sent og brugte 20min paa at faa banket nogen op, saa hun kunne komme i seng.
Benet - det er bedre.
En rigtig god dag!!!

Dag 27 - Rabanal del Camino til Molinaseca, 26.10km

Startede ud med at beslutte at gaa dagens etape uden rygsaek. De sidste 13km gaar nedad og flere steder meget stejlt og det er ikke godt for mit ben. Sendte den med rygsaektaxa til Molinaseca og ville gaa med lille vadsaek. Fik morgenmad paa albuerget, som var helt ok taget i betragtning at man selv bestemte hvad man ville betale for det. Samme for overnatningen.
Drog afsted stille og roligt i overskyet vejr. Havde regnet om natten, saa alt virkede fugtigt og det var taaget.
Det gik opad lige fra starten. Solen kom en meget sjaelden gang gennem skylaget og man kunne se det fantastiske landskab sprede sig. Opad det gik og jeg kom til Foncebadòn, hvor det blev til en kop kaffe - ogsaa donation. Ioevrigt ogsaa her Bertelsen gjorde holdt, kunne jeg genkende.
Videre opad, til et af turens hoejdepunkter i mere end en forstand - Cruz de Ferro, eller paa dansk Jernkorset. Alt var taaget, saa der var ikke saa meget at se, selvom det staar i 1505m hoejde.
Her er det man traditionen tro, kan efterlade en sten eller andet, som man gerne vil af med. Underforstaaet - en sten som man har overfoert alt "det daarlige" til, for derefter at efterlade den her.
Jeg smed ogsaa min sten (se foto), som var ladet med alskens daarligdomme helt hjemme fra Hinnerup. Ditte har ogsaa sendt nogle daarlige tanker med den. Saa blev rygsaekken da det lettere og tankerne ligesaa ;o)

Kort efter Jernkorset kommer en anden af turens kuriositeter. Tomás har sit eget lille albergue, med butik, bar mv. Han repraesenterer en lille orden at tempelriddere - efter sigende. Meget....MEGET specielt sted. Havde kort forinden moedt Bette fra Thyholm og vi fik os en cola i hans bar. Alt var fugtigt og koldt, der lugtede, hjaelperne snoeftede, det vrimlede med hunde og katte, men aanden var god ;o)
Fik en lang snak med Bette om dette og hint. Dvs. Bette er rigtig god til at snakke og det virkede som om hun traengte til at snakke dansk. Jeg var kun den anden hun havde moedt paa turen. Hun fristede med at tage en taxa ned af bjerget, som hun havde taenkt sig, men den kom foerst senere og det var hundekoldt, saa jeg besluttede at gaa videre. Havde jo heller ikke rygsaek at slaebe paa.
Og det blev en rigtig god beslutning. Kort efter lettede skyerne og efterhaanden som man kom nedad igen, steg temperaturen drastisk. Faenomenale udsigter!! Turen nedad blev det smukkeste paa turen hidtil med flere flotte smaa byer og jeg havde stort set ikke kameraet i hylsteret. En flot nedtur som blev til en stor "optur" (uha, han tryller med ordene).

Ankom ved halv fem tiden til Molinaseca, som er en rigtig flot by. Skal hen og se paa den om lidt og ha noget at spise. Men albuerget er ogsaa et af de paenere, benet har det bedre, solen skinner og det er varmt, saa jeg er i pi...godt humoer.
Traenger til en stor.......portion salat ;o)

Dag 26 - Astorga til Rabanal del Camino, 20,75km

Dagen igår sluttede med at jeg kom eet minut for sent til chokolade museet i Astorga - ærgeligt. Fik istedet en øl på torvet, hvor der var masser af mennesker. Fandt et pizzaria, vist kun nr 2 jeg har set hernede. Fik en ringe pizza - savner en fra Il Padrino ;-) Begyndte at regne, så tog hjem på hotellet og smovsede med kiks mm. Stod ualmindelig veludhvilet op, fik pakket, betalt €45 for værelset og drog afsted i skyfrit vejr i godt humør. Endelig på caminoen igen. Terrænet blev kønnere og kønnere og også mere bakket. Kom også tættere på de store bakker med sne på. På meget kort tid trak det pludselig op og 1km før endestationen kom der en byge. Havde ellers været godt vejr indtil da. Ankom til alberguet godt våd, men tøjet skulle alligevel vaskes. Et rigtig fint et, meget velholdt og styres af en nonne "forening" i London. Fik vasket tøj og serveret te kl.16 af "chefen", som er fra London. Fik en kæmpesalat og øl på et andet albergue i byen (€5.10). Tog i meget lille kirke kl.19 og hørte munke "sang" eller vel nærmest flerstemmig bøn. Mere en oplevelse end en fornøjelse. I seng kl.21.30 og ligger nu her i mørket og skriver. Dvs. det blinker voldsomt for det lyner og tordner udenfor.

Dag 25 - León til Astorga, 0km (med bus)

ALT lys blev taendt kl.6.20 og naesten alle staaet op.....hvorfor?!? Jeg var vanen tro i tvivl om benets tilstand. Det foeltes egentlig ok, men jeg vidste efterhaanden at det ikke fortsatte saadan. Tog saa den meget tunge beslutning at tage bussen til Astorga, som svarer til ca. 2 dags-etaper eller ca. 48km paa gaaben. Jeg var bagud ift. planen og kunne se det blev svaerere og svaerere at naa hele vejen paa gaaben. Selvom jeg har taget bussen idag, er planen stadig stram, pga. de 3-4 dage jeg ikke fik gaaet noget foer paa caminoen.
Og nu spiste jeg jo paa McDonalds igaar, saa hvorfor ikke tage bussen idag ;o)
Var lidt mut over at have taget denne beslutning, men det aendrede sig heldigvis til noget positivt!
For det foerste var gaarsdagens aftenregn afloest af hoej sol.
For det andet skulle jeg kun vente 20min paa bussen som koerte kl.8.30.
For det tredie var turen hertil raedselsfuld - altsaa set ud af vinduet. Bussen koerer naesten samme vej som jeg ville have gaaet og den var ikke noget at skrive hjem om. Og ikke nok med det, da vi naermede os Astorga, kunne man langsomt bedre og bedre se bakker i baggrunden med sne paa toppen (Stort for en dansker).
Samtidig er Astorga en af de smukkeste byer paa caminoen, hvilket man tydeligt kan se, naar man koere ind i byen.
Saa jeg var blevet helt hoej da jeg ankom til Astorga lidt over 9.
Jeg gik mod alberguet, men da jeg kort efter kom til Plaza Catedral og saa katedralen og ikke mindst Gaudis Palacio Episcopal, blev jeg totalt grebet af stemningen og indlogerede mig paa hotel Gaudi - lige overfor "hans hus". Lige ud til plazaen. Fantastisk sted. Fik morgenmad (tortilla og cafe con leche :-) i solen paa plazaen efter indlogering. Gik herefter paa Museu de los caminos, som ligger inde i Gaudis hus. Ogsaa utrolig flot indvendig. Saa jeg har besluttet at forkaele mig lidt idag, saa jeg lister stille rundt i de smaa gader og hygger. Faldt lige forbi denne internet biks og maatte lige af med lidt ord.
Har ioevrigt endelig faaet tilfoejet nogle fotos fra dag 1, som nu ogsaa var en af de flotteste indtil nu.

Gaudis Palacio Episcopal

Dag 24 - Reliegos til León, 26,04km

Igen en laaaaang varm dag. Nok en gang varmere end dagen igår og endnu mindre skygge. Forsøgte at gå lidt langsommere end igår, men benet heler ikke med de lange stræk jeg tager. Gør egentlig ikke særlig ondt, men føles forkert. Ibuprofen hjælper, men ville gerne kunne mærke fremskridt. Ja, jeg ved det godt - hvile, hvile og hvile ville hjælpe, meeeen har ikke tiden. Overvejer noget drastisk, som at tage bussen en dag eller to eller betale € 7 for at få sendt rygsækken frem til næste overnatningssted. Får se imorgen. Træt af at skrive om dårlige ben hver dag!! Dagen idag er hurtig beskrevet - Dødssyg rute mellem biler, landeveje, broer, højspændingsmaster og så ind til storbyen León. Skal dog bemærkes at vi i flere dage nu har kunnet se de Cantabriske bjerge langt mod nord. Fik et dejligt koelende fodbad undervejs :o)

Byen er til gengæld meget flot og interessant. Gik en times tid rundt i byen efter ankomst og så på flotte bygninger mm. og må her komme med en pinlig indrømmelse. Jeg gik på McDonalds og spiste. Ja, så er det sagt - ikke særlig pilgrimsagtigt, men kunne ikke dy mig og kæft det smagte godt. Gik videre i byen, mødte Helle igen igen og fik en snak. Den sidste time ind til León var et stort lavtryk begyndt at overskygge hele byen og nu tordnede og regnede det pludselig. Skulle lige have købt lidt snoller og set katedralen og tilbage til alberguet. Ville tage genvej gennem de små gader og for vild. Brugte 15 min på at vade rundt og lede efter noget jeg kendte og blev mere og mere våd, men fandt hjem til sidst. Var alligevel rart at få lidt vand i fjæset. Ligger nu på stue med 49 andre mænd (første gang kønsopdelt), hvoraf flere allerede er igang med hvalkorsang. Frem med ørepropperne - det mest uundværlige på turen. Det er på et gammelt kloster, men har ikke set nogen nonner.

Dag 23 - Sahagún til Reliegos, 32,18km

Igen en laaang varm dag. Gik fra det udmærkede albergue i Sahagún kl.7 på en pragtfuld morgen. Spiste et æble og en banan på vej ud af byen, skulle jo passe lidt på maven. Etapen idag må nok betegnes som den mindst interessante indtil nu. Masser af veje, biler og hvad deraf følger. Fik en lækker tortilla efter ca.10km og så blev der ro på maven - dejligt! Stod efter 18km overfor valget mellem at blive der eller fortsætte yderligere 14km til næste by. Med lommen fuld af Ibuprofen og maven fuld af bocadillo con tortilla y jamon faldt valget på at nappe en tur mere i det lidt kedelige , men varme landskab. Termometeret var du godt stykke over 30 i solen og skygge var der ikke meget af. Kan slet ikke forestille mig at skulle gå caminoen om sommeren. Må være helt ulideligt. Benet, det sidste, er stadig ikke på toppen. Kører lidt på piller, is, koldt vand, kølegel og lignende. Da jeg rundede de 25km var jeg, eller rettere benet klar til at stoppe, men jeg skulle frem til byen her, så de sidste km gik meget langsomt. Fandt nogle isterninger i fryseren og en pose og lagde mig så en halv time med isposen på benet. Gik bagefter på hyggelig bar og fik en stor omgang pasta (se foto). Meget specielt sted, hvor alle vægge, fra gulv til loft, er tætskrevet med hilsner, ordsprog og tegninger fra pilgrimme, som har lagt vejen forbi. Da jeg sagde jeg var dansk, kunne ejeren lynhurtigt pege på en dansk hilsen inde bag baren nede i gulvhøjde. Festlig fyr! Imorgen går turen bl.a. til León, som er en af de større og mere interessante byer og det var iøvrigt der Bertelsen startede sin camino sidste år.

Dag 22 - Calzadilla de la Cueza til Sahagún, 24,39km

Vil godt pointere at jeg laeser ALLE kommentarer med stor glaede, men orker ikke svare paa dem. Alle steder koster det € 1 for adgang til pc for 20 minutter og de er hurtig gaaet.

På under 10min gik jeg fra godt tilpas til kanon dårlig. Sveden piblede frem på panden, blev vildt svimmel og havde bare lyst til at sove - underligt. Fik det lidt bedre, men det blev en lang nat med toiletbesøg og elitesnorkere. Samtidigt var det et dårligt albergue som lugtede fælt fra toiletterne, skimmel på væggene, mv. Var den sidste som forlod alberguet og alt foregik i ekstra slowmotion, havde det mildest talt elendigt. Heldigvis var vejret perfekt, men bortset fra det blev det en formiddag i helvede. Kæmpede mig afsted og benyttede enhver lejlighed til at sidde ned. Efter godt 6 laaaange kilometer kom den første by, som heldigvis havde baren åben, så jeg kunne komme på toilettet. Fik en cola og spurgte ejeren om jeg kunne låne en seng et par timer, men han forstod mig ikke så jeg fortsatte - hvordan ved jeg ikke. Men efter 4-500m skete der noget og jeg fik det bedre. Venstre ben er helet helt og højre er godt på vej, så eftermiddagen blev markant bedre end formiddagen. Fik rundet de 24km i flotte grønne landskaber inden jeg ankom til et fedt albergue på turens hidtil varmeste dag. Lagde mig en times tid, fik en øl, hvorefter Helle og jeg gik i byen for at købe nogle piller til mig og finde noget mad. Køkkenerne åbnede dog først efter kl.9, så vi besluttede at spise på alberguet, som viste sig at være rigtig go mad. Fik snakket med Ditte og Rainee på skype og ligger nu i sengen og blogger. Maven rumler vildt så jeg er spændt på hvad morgendagen bringer.

Dag 21 - Villalcázar de Sirga til Calzadilla de la Cueza, 24,19km

Dagen igaar sluttede med at jeg moedte Maike, tysk pige, ved koebmanden, som spurgte om vi skulle lave mad sammen. God ide. Saa vi kobte rigeligt ind og det endte med vi lavede mad til 6 pilgrimme. Super hyggeligt. Og da vi var stopmaette og havde faaet mindst 2 glas rioja, skulle vi af med € 2.60 hver, saa det var lige til at klare.
Dag 21 startede med at vaerten serverede morgenmad for os. Virkelig en fornoejelse taget i betragtning at vi selv skulle bestemme hvad vi ville betale for overnatning og mad. Nogle steder betaler man op til € 4 for en kop lunken kaffe og en kiks og lidt syltetoej, men her blev der disket op med broed ogsaa.
Afsted det gik i godt vejr. Dagen blev dog lidt kedelig, da landskaberne ikke vekslede som set foer. Og ikke nok med det, saa blaeste det mere og mere og tilsidst ankom jeg til et albergue i strid modvind. Solen var dog fremme sammen med de flotteste sky formationer, hvis man er til den slags (det er jeg). Blev indlogeret og Judith, som var hospitalero (vaert), kunne engelsk og hun raadede mig til at stikke det daarlige ben i poolen en 20-minutters tid og benet fik det faktisk bedre til langt op ad dag 22. Poolen var iovrigt det eneste laekre ved dette albergue, men der staar lidt mere om det paa dag 22.
Lille by - kun en bar, som ogsaa var hostal. Moedte Helle igen og vi besluttede at spise aftensmad sammen. Fik en mixed salat med tun og et par glas vin. Derefter fik jeg det daarligt!!!!! Fortsaettes paa dag 22.

Dag 20 - Boadillo del Camino til Villacázar de Sirga, 19,6km

Dagen igår sluttede med pilgrimsmenu igen. Suppe til forret, lækkert oksekød til hovedret og en kop is til dessert. En af de bedre pilgrimsmenuer jeg har fået på turen (9€). Spiste sammen med Barbara fra Tyskland, som har forladt mand og børn i 6 uger for at holde en pause fra familiefirmaet, som hun var lidt træt af og trængte til en pause fra. Hun stod for alt det økonomiske i firmaet. Sjovt så hurtigt man kommer tæt på folk på caminoen, men måske det skyldes man er mere åben for andre og godt ved man nok ikke ser dem igen. Dagen idag startede med folk havde pi...travlt med at komme op. Kl.6.15 blev lyset tændt og så er det umuligt at sove derefter. Dvs. Barbara sov stadig da jeg gik kl.7. Nå, men jeg stavrede ud af byen, som indenfor en årrække er gået fra 2000 indbyggere til 200, så den mindede utrolig meget om en spøgelsesby. Det var overskyet, havde lige regnet lidt og lignede noget der kunne finde på at gøre det igen. Gik langs en stor vandingskanal og var tæt på at få en stork i hovedet. Kom lige foran mig. Der er iøvrigt storke i næsten samtlige kirketårne og andre sådanne bygninger. Frøerne og fuglene sang højlydt langs kanalen. Jeg skiftede taktik og besluttede at gå megalangsomt. MEGALANGSOMT. Hvis jeg gik langsommere ville jeg falde i søvn. Begge ben gjorde nas, men det venstre, som havde drillet siden mandag, blev bedre som dagen gik. Var ved at springe i kanalen på et tidspunkt. Havde lovet mig selv ikke at kigge bagud, så på et tidspunkt var jeg overbevist om, at en horde glubske blinde pilgrimme var ved at indhente mig. En prusten og stønnen kom hastigt bagfra og kom i tvivl om min sidste time var kommet. Det viste sig så at være en gruppe tyskere (no offense, Volker), som med deres alu vandrestave forpestede den stille morgen ved nærmest at småløbe og samtidig bruge stavene som ishakker som var det en lodret klippevæg vi var ved at forcere. Nå, det var så dagens bøvs, som der heldigvis er langt imellem, men når benene driller, så kommer den lille røde med gaflen en en gang imellem frem på den ene skulder. Jeg gik som sagt MEGET langsomt og jeg tror det var en god idé. Efter at have gået knap 20km havde benene det faktisk bedre end da jeg startede imorges. Jeg tror måske endda det venstre er helet. Solen skinner og vasketøjet tørrer hurtigt. Dejligt - træls at pakke vådt tøj i rygsækken. Lille by jeg er i. Alberguet er efter donation, så man bestemmer selv hvad man vil gi for overnatning. Flink hospitalero (vært). Sidder på den lokale og får en chania, som er en lille fadøl. Alt. en canion, som er en stor fad. Venter på kiosken åbner, så jeg kan få købt lidt mad. Gider ikke pilgrimsmenu i aften. Fik lige regningen for 2 små fad - 2,40€ :-)

Dag 19 - Castrojeriz til Boadillo de...... 19,34km

Fra dagens etape

Saa naaede je naesten ud paa de 20km igen. Benet foeles bedre hver dag, men nu er det andet begyndt at blive daarligt. Helt sikkert fordi jeg har haltet og brugt det mere end godt er. Men, de er ikke saa oemme mere, saa maaske det hele er fint nok. Faar vi se imorgen.
Turen startede idag i perfekt vejr op over den foerste "bakke", som egentlig er en del af mesetaen. Saa man gaar stejlt op, gaar fuldstaendig fladt et stykke tid, og saa gaar det stejlt ned igen for saa igen at blive fladt. Paa fotoet, som er taget lige foer man gaar ned igen, kan man se rigtig langt. Baade godt og daarligt ;o)
Flotte landskaber med langstrakte kornmarker saa langt oejet rakte.
Meget tid gaar med at taenke pa benet/benene, men det gaar som sagt den rigtige vej. Moedtes kort med Susanne og Helle, som gik hurtigere end jeg. Ogsa med parret fra Syd-Afrika.
Ville ha gaaet 26, men turde ikke. Saa nu har jeg istedet fundet et rigtig hyggeligt sted her i byen Boadillo.
Naa, der er koe ved denne ene PC, saa jeg maa hellere smutte.
God weekend til alle!!!

Dag 18 - Hornillos del Camino til Castrojeriz, 21,63km

Sovesalen i Castrojeriz

Mødte igår eftermiddags de første to danskere på turen. Og pudsigt nok var den ene søster til Lisbeth frisør fra Hinnerup, så det fik vi da lige en snak om. Senere fik vi også lidt at drikke sammen med Ulla fra Wien, som holdt et langt indlæg om en metode som man kan opdrage sine børn efter og som hun underviser i og har skrevet bøger om, men det var sågu lidt langt ude efter min smag eller osse er jeg bare ikke klog nok - ingen kommentarer ;-) Randy fra Canada stødte til og snakkede med inden vi gik tidlig i seng. Dvs. jeg lå sammen med 11 franskere, som ikke kender til at være stille. Gjorde ikke noget om aftenen, men var sågu negativ da de snakkede højt og tændte lys om morgenen kl.6 - tåber! Nå, men jeg kom tidlig afsted, hvilket var ok. Dejligt stille vejr, ud af byen ud på mesetaen, som minder om dansk terræn bare uden træer. Lille smule smerte i benet fra start, men det blev ikke værre. Fortsatte til Hontanas og fik en pan con tortilla de verduras til morgenmad. Og tog de sidste 10km til Castrojeriz. Benet er lidt plaget, så spændt på imorgen. Fik et bad mm. Og kunne slappe af i turens bedste vejr indtil videre. Gik på bar med Helle for at reservere bord og et glas øl og en lang snak om dette og hint. Det var drønvarmt. Lallede lidt rundt i byen som er vældig hyggelig. Ud at spise med 2 fra USA, 2 fra Syd-Afrika og 3 fra Danmark, heraf Helle og Susanne som jeg mødte igår. Helt rart at få brugt det danske igen. Spændt på at se om benet er klar til imorgen!

Dag 17 - Rabe de las Calzados til Hornillos del Camino, 7,80km

Dagen igår gik med at se den hyggelige by, hvile, høre musik, hvile, snakke med de andre, hvile, spise pilgrimsmad med 2 hollændere, 3 englændere og 2 svenskere. Altsammen på det udmærkede albergue. Efter maden gik Göran fra Sverige og jeg på den lokale for at se Barcelona-Real Madrid og få en øl, i håbet om der var mange tilstede, men skuffende nok var der kun 7-8 lokale, hvoraf de 4 spillede domino. Man skulle ellers tro en champions league semifinale mellem 2 spanske hold kunne trække tilskuere på den eneste spanske bar i byen!? ******* Idag onsdag startede med lidt mad før afgang og så afsted i godt vejr. Gik meget langsomt, hvilket var meget svært. Følte mig som en formel 1 ræser på vej ud af pit lane, hvor man kun må køre max 80km/t. Gik de knap 8km og det gik rigtig godt. Havde mindre ondt efter de 8km idag end efter de 2km igår, så imorgen har jeg forhåbning om at komme over de 10km igen. Kan dog ikke forstå hvorfor senen knager endnu, når smerten næsten er væk. Det var jo den knagen lægen sagde var inflamation?! Anyway - jeg er blevet indkvarteret på et lille refugie med masser af franskere som lugter eller, her lugter ihvertfald (6€). Snakkede og fulgtes lidt med de 3 engelske damer fra igår. De 2 af dem var lidt magelige og er her kun for en uges tid, så de hyrede en taxi til at køre deres rygsække 10km frem på ruten. Men de har en herlig humor de englændere. Nu skal jeg bare ha tiden til at gå til solopgang, så jeg kan komme ud af pit lane og forhåbentlig komme til at køre på alle cylinderne igen. PS. Savner jer rigtig meget unger!!!

Dag 16 - Tarjados til Rabe de las Calzados, 2,28km

Stod op efter indtil flere snorke symfonier i løbet af natten. Sov dog egentlig ok takket være ørepropperne. Pakkede sammen - pakkede ud igen, da det begyndte at regne og skulle have skoene på istedet for sandalerne. Fik en kop kaffe med værten Henrique og en skive toast. Overnatning og "morgenmad" bestemte man selv hvad man skulle betale for, såkaldt donation. Vist fjerde sted jeg har prøvet det. Gik så de godt 2km til næste by - ufatteligt fedt at komme på vejen igen, men benet føltes ikke ok nok til at tage de 9km til næste by. Dem tager jeg imorgen. Ankom så her i Rabe kl.8.30 i regn og alberguet åbnede først kl.12.30. Gik i den lokale bar og den flinke vært ringede til alberguet og fik arrangeret at jeg kunne komme af med mit grej i alberguet. Returnerede herefter til baren og sidder nu og nyder en lækker morgenmad (spansk tortilla=æggekage med kartoffel). Og solen er tilbage :-) Skal nu bare have dagen til at gå, så jeg kan komme afsted imorgen igen. Godt jeg har min bog med!

Dag 15 - Burgos til Tarjados, med bus

Stod op efter en god nats søvn uden forstyrrelser af nogen art. Føltes underligt at gå "normalt" med det nu noget bedre ben. Føltes også så underligt at jeg besluttede mig for at vælge en tredie mulighed som jeg ikke nævnte igår. Jeg bed i det enormt sure æble det var at tage bussen 11km ud på ruten til en lille by der hedder Tarjados. Bussen gik først kl.13.30, så jeg havde masser af tid til....ingenting. Ledte i det meste af en time efter et sted man kunne komme til en pc og uploade fotos til bloggen dog uden held. Det er iøvrigt ufatteligt så få der taler engelsk i Spanien, så det er tit en kamp at gøre sig forståelig. Men som oftest kommer man frem til et eller andet med et smil og et ydmygt - gracias. På hotellet var der 40-50 kanaler - ALLE på spansk eller synkroniseret til spansk. Møgirriterende men på den anden side er jeg jo ikke kommet for at se tv, så jeg fik lyttet en del musik for første gang på turen, hvilket var helt rart og afslappende. Nu er jeg som sagt i Tarjados, hvor alberguet åbnede kl.15.30 og Henrique tog imod. Vi er kun 9 der overnatter her, men ingen taler engelsk (eller dansk). Snakkede med nogle tyske damer, men jeg ooorker ikke tysk. Så jeg gik på El Camino Bar og fik en lille øl og så på nyhederne at Osama er død. Jeg tror ihvertfald det var det de sagde. Go nyhed, men hvad kommer der så istedet? Det er iøvrigt ubeskriveligt dejligt at komme ud af byen og på caminoen igen omend jeg ikke har gået på den idag. Benet føles lidt underligt, men klart bedre og jeg tror det var godt jeg tog bussen idag. Tror jeg går tidligt i seng - der er en schweizer og en brasilianer der godt kunne ligne nogen der snorker ;-)

Dag 14 - Stadig i Burgos, 0km

Mit ben bliver støt og roligt bedre. Blev smidt ud af alberguet kl.8. Har sovet der 2 gange, så nu må man ikke sove der mere. Så jeg solgte min sjæl til djævelen og besluttede at tage bussen et stykke af vejen til næste by. Ikke en nem beslutning!!! Det er jo lidt som at snyde. Kom til busstationen og fik at vide at bussen først kørte kl.19. Skidt! For så er risikoen for udsolgt på alberguet dér ret stor og jeg ønskede ikke at stå i en lille flække i aften uden et sted at sove. Så jeg trak handelen med djævelen tilbage og indlogerede mig på Hotel Espana til € 30. Købte ind til frokost, aftensmad, morgenmad plus det løse og har siden crashed på værelset med karbad og afslapning. Helt efter lægens anvisninger ;-) Det har iøvrigt tordnet lidt idag og regnet flere gange. Jeg ser to muligheder imorgen: A. Går halvdelen af næste etape (11km) og krydser fingre for at det går godt. Eller B. Tager en slapper dag mere i Burgos, hvilket jeg næsten ikke orker og går igen tirsdag. Tager beslutningen imorgen. Skal først være ude af værelset kl.12. Krydser fingre!